Tingstrups Blog

... endelig en nyhed der kan gøre en forskel. A UK based international leisure travel group, TUI Travel PLC is all set to start direct flights from Amsterdam, Netherlands to Kathmandu from October, reports say. TUI Travel PLC has got permission to operate flights from Amsterdam to Kathmandu from October to April 6, Annapurna Post daily reported. Hvis dette bliver til noget gør det vores liv meget lettere. Læs resten på www.nepalnews.com Mon ikke den kommer til at gå under navnet hashruten ;-)

Stilhed af regn og brændte kaffebønner er henholdsvis lyd- og duftsporet til det panoramasyn, der udspiller sig i horisonten foran mig. Himalayas tinder kæmper med skyerne om luftrummet op til de +8.000 meter. De seneste par måneder har skyerne vundet! Men de skal nyde sejren. For om ikke så længe bliver de sparket ad helvede til op i atmosfæren. De første sylespidse peaks har skåret en kæmpe flænge i skydækket foran mig og står nu med et skarpt smil og byder mig go' morgen. Fascinerende og skræmmende på en og samme tid. Man skal se dem selv for overhovedet at kunne forstå en smule af hvad jeg taler om. Har for første gang længe sovet igennem. Tror at jeg har været væk i 8 timer. Så jeg er altså frisk – alligevel har det taget mig 1½ time at få gang i tasterne, hvilket er meget unormalt for mig. Når jeg er vågen, så er jeg i gang. Ikke nødvendigvis med at arbejde – men et eller andet andet virksomt. Og jeg vil altså ikke kalde det særligt virksomt bare at sidde og glo på regnen og

Klokken er 7:30 am. Relativt sent ift den tid jeg normalt vågner på. Men jeg har haft en irriterende nat. Ved 2-tiden vågnede jeg med en dundrede hovedpine som holdt mig vågen en times tid. Og kl 6 am kom der en tjener med kaffe... et tidspunkt, der normalt ville have været perfekt, hvis altså jeg ikke havde ligget vågen den halve nat. Og så havde jeg i øvrigt foretrukket at indtage min kaffe i restauranten med computeren på bordet inden for behagelig rækkevidde og en avis – gårsdagens havde været OK. Men det gør jeg altså ikke – jeg sidder i værelset og glor ud af vinduet og forestiller mig Himalaya bagved de tætliggende skyer, der befinder sig mindre end 2 meter foran mit fjæs. Vi befinder os på Fort Resort , som ligger i 2.200 m over havets overflade. Det ene af de to eksklusive resorts i Nargakot. Her tjekkede vi ind i går eftermiddags. Vi er på weekend tur i vores nye 'gamle' Suzuki Gypsy, som vi hentede i går på værkstedet, hvor den var – og er – til et check up, så vi er

Ubeskriveligtufatteligt at forestille sig Himalyas størrelse. Selv når man er fysisk til stede. Men hvoffor helvede folk absolut skal kravle rundt mellem tinderne, forbliver en gåde. More to come!

Nu skal det ikke være fis og ballade det hele. Ud over at lede efter huse bruger vi nemlig en stor del af vores tid på forskellige projekter. Jeg arbejder blandt andet på at se om jeg kan lave et joint venture mellem Kiran's fede Animation Studio, Incessant Rain og en dansk virksomhed. Et af de helt centrale områder i et dette project er uddannelse. Naturligvis indenfor alle animations diciplinberne. Men i højere grad i management - helt specifikt project management. Det er ikke bare et problem Kiran og hans branche knokler med – men er generelt problem i Nepal. Jeg har det helt inde på livet for tiden i forbindelse med færdiggørelsen af en ny website et projekt, der har sejlet en smule, hvilket har været helt bevidst fra min side. Ved ikke at blande mig får jeg et klart billede af hvad 'systemet' kan af sig selv. Projektet sejler ikke mere. I går gennemgik jeg for sidste gang sitet, inden det ryger tilbage til Danmark. Rettelserne kommer her til morgen! Processen de sidst

... Nej vel - man sku' ikke tro der er tale om Nepal? Det er ikke til at forestille sig at dette supertjekkede og top moderne Animation Studio , befinder sig i et af verdens fattigste lande OG midt i Kathmandus vanvidsvirvar af biler, køer, kør, bandaer og forurening. Men i Kirans lokaler på 5. og 6. sidder 50 kids og sparker røv i en grad, der burde give deres kolleger i det indiske syd for bjergne, tyndskidsudhulede baller. Me like:-)

Så står den her! Vores nye øse som Annette har fundet på Hamro Bazaar og købt med Vivek’s hjælp. Og ligegyldigt hvad – DEN ER IKKE BLÅ!! Der er tale om en 2nd Hand Suzuki Gypsy fra 1989 – men den har kun kørt 35.000 km. Hvor fanden kan man køre hen i dette land, hvis man er Nepaleser og ikke bare lige kan tage et par dage ud af kalenderen og rejse ud i landet. Men det kommer forhåbentligt os til gode. 7-9-13, touch wood og alt det der. Den virker super fed – og så har den plads til tre passagerer samt bagage. Men det allerbedste er alligevel, at den er med emhætte. Dvs. at vi kan køre åbent så snart de sidste dråber regn er presset ud af monsunen. Nu prøver vi den et par måneder – og hvis den holder, som den lover skal den pimpes lidt op. Den skal bruges til at køre rundt i landet på langture – og så må den altså godt være lidt hyggelig. Bilkøbet har endnu bekræftet mig i en ting – den eneste måde at opleve noget sjovt og anderledes på er ved at gøre helt almindelige dagligdags ting.

Modtog denne forrygende og skræmmende mail fra Den Røde. De herrer levemænd Hermed en lille hilsen fra den fede røde. Forestil jer min store mave som på nuværende tidspunkt er ved at gå ud af mit gode skind, således at varmen har fanget mig i en fælde det drypper ind alle steder og giver pr. automatik klistrende kørerøv store blussende comosinrøde kinder ja det er ikke et kønt syn i må forestille jer det for lukkede øjne så i kan danne jer dette billede. ... hvilket fluks motiverede mig til følgende Jeg haster fluks til mine taster os mailer ud til mit indre brister af dette rammende og alligevel så skræmmende billede af en rødglødende claus dryppende af sved og alskens snavs af eksotisker krydderier, dufte og sanser ned i menuen til næste uges svanser :-)t

Man burde pjække. Men det er jo som at snyde i kabale... Live fra Lazimpat

Live fra Durbar Square hvor vi nyder en iskold Tuborg i de dejligste vejr længe og i de mest eventyrlige omgivelset man kan forestille sig.

Faldt over et forrygende site forleden med masser af super fede gamle pix fra Nepal og især Kathmandu og omegn. Så hvis du er en smule interesseret i at se hvor rent her var i 'gamle dage' og hvor lidte her faktisk er forandret så klik her Så iøvrigt en privat farvefilm fra Nepal i 50'erne i aftes optaget en fyr der hedder Toni Hagen . 'Desværre' var han åbenbart en af de mange bjerg fetichister, Nepal altid har tiltrukket... og bjergene i 50'erne adskiller sig altså ikke væsentligt fra bjergene i dag. Men farverne er fede Vil undersøge om fotografen ikke skulle ligge inde med optagelser fra Kathmandu Dalen. Følg med på disse sider hvis du er nysgerrig. PS De opmærksomme læser af denne blog (og dem kan jeg se der efterhånde er nogle stykker af - dog meget anonyme), har måske bemærket, at jeg er begyndt at lære mig selv HTML Du kan nu linke direkte til eksterne sider, hvis du vil følge et spor. Synes selv det er ret inspirerende på andres blogs... (nu skal jeg b

7-9-13, banke under bordet, touch wood osv. :-) Mit største problem - eller kald det bare min største udfordring pt - er faktisk hvad helvede ovennævnte er. Rasmus lagde den op på FB i aftes uden yderligere kommentarer. DET KAN MAN IKKE. Sæd olie, inderost, borekerne krudt og neger peber... Sig mig en gang. Har Madam Mim fået en revival (hvor er hun forresten)???

Fandt lige en kær ven. chili john .

... bortset fra at hashen ikke længere handles så åbenlyst er der nu ikke sket så forfærdeligt meget de sidste 31 år. Prisen på et gram af den sorte Nepal på Staden lå på mellem 13 og 15 kr. pr gram - gu' ve' hvad den kostede i Kathmandu i '78. En ting er sikker - man købte ikke i gram...

Den lille pjuskede ting forsøger i dette øjeblik at tage springet. Håber dens vinger kan bære.

Hej med jer skønne stramme piger og drenge, håber at i flyder på en skøn fed flødeagtig bølge som måtte give jer alle glæde og huld på de smækre kroppe. Himlen er høj og sprød markerne bliver tærsket høsten bringes i hus svalerne begynder deres træk til de sydlige himmelstrøg hvormed vi gør os klar til at fange skønhedens øjeblikke. ... man fyldes da med varme, når man får så kærlig en mail fra Danmark.

... der er nu intet så godt som at sidde i en taxa og glo op i røven på en ko!

Line spredte glæde og good vibes på skypen. Og Søren Rud meldte sin ankomst til efteråret. Og Nordisk har udbedt sig en kopi af vores kontoudtog så de kan se hvilke beløb de har sendt til TogA... meget betryggende. Gu' ve' om Balling er stået op af graven og sat sig i direktørstolen igen og straks startet optagelserne til en ny folkekomedie - med os i en af birollerne. Eller måske hovedrollen. Fejrer livet med en enkelt pils NU!!!

Lazimpat Galleri Cafe live!

Lemongrass, rosemarinen, mynten, basilikumen og chillien er lige til at spise. Og tomaterne og ruculaen er pâ vej....

Spekulerer på om jeg er ved at nærme mig en depression. Og det er ikke noget, jeg siger for sjovt. Men mit humør hænger tungt over mit hoved som en god gammeldags migræne – bare uden smerten. Jeg er ikke decideret trist. Men mit humør er ikke så sprudlende, som det normalt er. Det er nærmest ikke… Jeg skal tage mig sammen til alt. Til at stå op, til at lave kaffe, til at meditere, til at skrive, til at læse til at lave morgenmad til Annette – til alt. Jeg føler, at jeg lige så stille er ved at forsvinde. Mine mails bliver sjældnere og sjældnere, jeg føler, at jeg ikke kan bruges til noget som helst – hvornår har jeg sidst lavet noget KONKRET! Havde et glimt af lykken i aftes, da jeg sad med Annette i hånden og hørte musik på Jazz Upstairs. Phil fra Australien med de glade og lokale musikere... Men hvad skete der lige med denne fede fornemmelse i nattens løb? Jeg har skriveblokade, blogblokade, mailblokade, humørblokade, musikblokade, læseblokade, barberingsblokade, blokadeblokade… Det

... kræver måske en lille forklaring. For søde børne kommer vi i kontakt med hele tiden. Disse er heldigvis ikke unikke - men blot enkelte af mange monsun-regns-adspredelser. Men Jeg har lige fået sat den en mobil op så jeg kan blogge on the road. . Så billedet er også en lille test. Nu ved jeg hvad der er muligt, og vil herefter forsøge at være mere kritisk - elle måske ikke kritisk over hovedet. Og jeg nænnede altså ikke at slette billedet.

Cinzia hjalp os i lørdags med at tjekke Amrit Resort ud. Et lukket resort der i princippet er ready to rock hvis ikke det var fordi placeringen sucks . For det først ligger det for langt væk ift Thamel. Og for det andet er der ikke rigtigt nogen tilbud i dets nærområde. ingen Byens Kro , Ingen Palæ Bar ... osv. Så det sparker vi til hjørneflaget indtil videre... Men vi takkede Cinzia for input, godt selskab og deltagelse med en middag. Jeg har gennem længere tid haft kig på en restaurant, der ligger i den alley, der går parallelt med vejen til Radison. Jeg aner ikke hvor jeg har fået det fra – men jeg bildte mig ind at køkkenet serverede raffineret koriansk, fræk japansk og vovet kinesisk. Det gjorde de ikke – faktisk gjorde de ikke ret meget. Stedet lignede mest af alt noget der var lukket og havde været det længe. Alligevel tog vi i døren, der desværre gik op, hvilket resulterede i lys og personale og et of course we are open … fra en sympatisk ung fyr, der hurtigt fik døren til at

Mick Taylor før han mødte Keith, Steve Hillage efter Gennesis, Pierre Moerlen under GONG... bedre band kan Oldfield da ikke få... Er det ikke mere interessant end godt?

Kathmandu Kraze kender du det radioprogram? Med garanti ikke – med mindre du altså tilfældigvis bor i Kathmandu, er mellem 17 og 25 og har en radio, der kan tune ind på 97.9 på FM båndet. Vi bor som bekendt i Kathmandu – men er aldersmæssigt langt fra de 24 og en radio er noget vi kommer i nærheden af på tekniske museer. Er kanalen ikke på nettet eksistere den ikke i min verden. Kathmandu Kraze er et af IMAGE FM’s flagskibe. Et radioprogram der er sat sammen over ingredienserne: gags, gossip og gang-i-den tilsat lige dele lokal rytmik og internationale bpm og leveret og præsenteret af d’herrer Chirag og Vivek. I aftes var der ekstra gang-i-den . For første gang i programmets historie var der gæster i studiet – og gæsten var ingen ringere end overtegnede. MOIS! Hvad fanden gør man ikke når ens gode ven med største naturlighed i stemmen pludseligt udslynger: Thomas, why don’t you join us in the studio on Wedensday? Et program man aldrig har hørt og som man ved, henvender sig til tyg

... disse scener passer 100 % til vores daglige omgivelser, bortset fra at billederne er taget tidligt på dagen. Der er mere 'gang i den' senere.

Denne lille video som jeg fandt på YouTube giver et meget godt billede af Asan, hvor vi køber en del af vores daglige indkøb. Især urter og grøntsager...

Denne lille engel sad og hev sin mor i tæerne... lige udenfor The Royal Palace og overfor The American Club . Desværre kunne jeg lave væg-til-væg opslag med lignende billeder. Jeg har lagt det op for at minde mig selv om at vi ikke må blive så kolde og kyniske at vi helt overser de fattige eksistenser.

Så en forrygende film i går: Himalaya directed by Eric Valli. En tibetansk western er vel det nærmest man kan komme en passende genre. Unikke scenarier fra verdens tag kombineret med fantastiske karakterer... Læg hertil Bruno Coulais' herlige æteriske soundtrack.... Se filmen og køb soundtracket! Himalaya is an epic adventure story set against the staggering backdrop of the Nepalese Himalayas. At an altitude of five thousand meters in the remote mountain province of Dolpo, Himalaya is the story of an ancient tribe who lead a caravan of yaks across the mountains, carrying salt from the high plateau down to the plains. It tells the classic tale of rivalry between an aging chieftain and the young daring herdsman challenging his leadership and the affections of his family. The film is a sort of western - a Tibetan western - a universal and timeless saga of power, pride and love. The extreme environment of the Himalayas is magnificently contrasted to the delicacy of humanity and the bea

Renovationsarbejderne strejker - IGEN! Affaldet hober sig op i gaderne, til store stinkende bjerge af lort og lagkage, der koger og syder efter et par uger i monsun regn og asiatisk sol. Det er så ulækkert at jeg vågner op om natten med koldsved og angstanfald, efter mareridt hvor jeg vælter rundt i dyngerne sammen med vilde hunde, krager, køer, gadebørn og alle de andre sørgelige eksistenser, der jagter et eller andet brugbart eller spiseligt. Affaldsfødekædens absolut sidste led. Glem alt om klimaproblemer og swine flue . Affaldsdyngerne er uden diskussion den største sundhedsmæssige risiko i Nepal fortiden.