Tingstrups Blog

Så er jeg klar igen med et par billeder fra vores dagligdag. Kvaliteten er so, so - de er taget med mobilen. Men jeg kan forstå at kvalitet overhovedet ikke betyder noget - dem jeg hører fra vil allerhelst se billeder, og aller helst så dagligdags som overhovedet muligt, og aller, aller helst mens vi sidder på lokum. Den første jeg møder hver morgen OG den sidste jeg siger go' nat til (bortset fra Annette) er vores livsfarlige vagthund Austin, som jeg konsekvent kalder for Santosh (navnet på vores gode ven og Nepals mediestjerne og reklamekomet - Kamthmandus svar på Gaute Høgh) - Er han ikke farlig? Benzinhelvede Ikke nok med at alle kæmper med elektriciteten - eller manglen på sammen. Strøm har vi i gennemsnit ca 8 timer i døgnet. Men nu kæmper vi også med manglen på benzin. Ikke at det påvirker os - vi har jo ikke bil. Men alle der er afhængige af eksempelvis deres computer og derfor har generatorer har nu problemer. Dels er det svært overhovedet at få benzin - og dels skal man b

Vi fik møbler i går. Udover himmelsengen og de to chillout møbler til terrassen kom Mr. J med to reoler (til køkken og badeværelset, to små borde (til terrassen) samt en slags stumtjener. Alt sammen produceret og leveret på de aftalte 2 uger til en samlet pris på 2.000 kr. Hertil skal lægges en masse gode kontakter samt en masse erfaring, som er uundværlig, når vi skal indrette vores fremtidige guest house. --- Vi forsøger at holde vores søndage hellige. Det er endnu ikke lykkedes – i går havde vi eksempelvis aftalt at mødes med Santosh og Suresh for at forberede vores kommende møde med Turistministeren og CEO'en for Touristboardet. Annette og jeg var der naturligvis som aftalt kl. 1 pm. Det var Santosh også, og narturligvis var Suresh på vej.... Da vi gik igen kl 4 – var Suresh ikke kommet, og det ville han sandsynligvis aldrig nogensinde have gjort. Det var nemlig hans og fruens 1 års bryllupsdag med stor fest samme aften, som vi jo skulle med til. So tonight we're going to

... og jeg skal have endnu en nevø. Håber de kan lide nepalesisk mad. Har stadigvæk svært ved at forstå adet ikke er mee end 3 minutter siden at vi skypede sammen, og nu er der billede på bloggen. Viktor, Hvad skal han hedde? For det er da dig der skal bestemme det...

Receptionen på ambassade var ikke noget jeg havde set frem til. Faktisk foreslog jeg Annette selv at tage afsted. Men hun synes jo at den slags ting er lige så forfærdelige som jeg selv. Sjovt nok var det faktisk ret underhodende. Jeg er ikke mere end lige trådt indenfor før jeg møder Søren, tidligere kok på Casa Odino i Odense. Her røg jeg lige tyve år tilbage i tiden, til dengang jeg var bryggeriets særlige udsendte i denne rædselsby. Albani var på det tidspunkt særdeles stærk på Fyn og det skulle der gøres noget ved. Og jeg var jo igangsætter, levemand og produktchef for bryggeriets to absolutte hovedprodukter. Så den tjans kunne jeg log passende tage. Så jeg brugte halvandet år af mit liv på at atge til Odense og hænge ud med de rigtige mennesker, lave projekter og gå uhyggeligt meget i byen på Boogies, Hansens, Kongres, Skt. Gertrud og altså også den nyåbnede cafe Casa Odino. Charlotte, der drev den nyåbnede cafe i prestige projektet ARKADEN (Odenses svar på Scala), skrev til mig

Af en eller anden årsag synes jeg det er hyggeligere at have The Enfilders i nabolaget end en lokal afdeling af HA'er. Er der een ting der kan samle lokale og expats så er det disse legendariske maskiner. Jeg er normalt ikke til køretøjer af nogensomhelst art. Men Enfielden har et eller andte over sig. Klaus, hvis du følger med på disse indlæg så tjek www.enfielders.com ud. Her kan du sikkert få en masse fede tips inden di sidste uges rundtur i området. BONUSINFO: Drengene holder til lige overfor Lazimpath Gallery Café.

Helt modsat Danmark bruger jeg masser af tid hjemme om morgen. Efter meditationen (typisk kl 6 am) skriver jeg lidt dagbog en times tid eller to. Herefter forbereder jeg morgenmaden. Typisk frugt og curd med musli til Annette og et par skiver brød til mig selv - de dage hvor jeg altså har frisk brød fra bageren på Hotels ShangriLa. Dette er sandsynligvis noget af det mest ekstravagante man kan foretage sig - brødet koster den svimlende sum af 62 NRP - til sammenligning koster en pose med toastbrød mellem 20 og 30. Men brødet SKAL være godt - ellers gider jeg sgu ikke spise det, De dage hvor jeg ikke gider købe brød nøjes jeg med en ekstra kop mocca. Frugten køber vi oftes aftenen før. Bananer er en fast bestanddel suppleret med enten et æble eller mango. Det afhænger af hvad der er tilgængeligt. Frugtsælgerne er af en eller anden årsag først på gaden op ad formiddagen - dvs efter vores morgenmad. Curden kan man få flere steder - men den bedste får man fra gadesælgeren der kommer tyil

Sidder her med Gasolin' fra 1971 i baggrunde og skriver dagbog. Til min store overraskelse ser jeg det lille tegn blinke i computerens nederst højre hjørne. Det tegn vi bruger så meget tid på at holde øje med. DER ER HUL IGENNEM TIL NETTET! Det vil jeg hermed benytte mig af, til at lægge et lille udvalg af snapsshots fra mobilen på bloggen. Sorry for kvaliteten - men målet helliger midlet. Økologisk grønt fra vores lokale pendant til Årstiderne. 20 kroner må vi slippe for alle disser herligheder. Heidi - hvad skulle vi dog gøre uden Jer!!! Vores nye kontor hos A.D. FACTOR - googl dem. Mit kulinariske gennembrud - hjemmelavede MAKI ruller med økologisk grønt fra Søbogaards Organic Farm nær Bhaktapur. Vand er et af de helt store problemer... heldigvis kam man købe sig et glas rent men sandsynligvis ildesmagende vand ved udvalgte automater. Tænk lige på det. Mere religion... men vi ville nok bygge vores installationer på et værksted OG ikke på Rådhuspladsen:-) Jobindhold har en helt a

Morgenkaffe med Miles, (Kind of Blue, 50 Anniversion edition) – har lige vasket op og fejet gulvet i køkknet. Herligt med dagligdags sysler. Solen skinner forrygende og vores planter stråler om kap med den opstigende sol. I går var det fridag - i dag er det almindelig arbejdsdag. Har møde med adokaten kl 5 pm. Vi fik ellers ikke bestilt at andet end af arbejde i går – selvom vi fra morgenen havde beslutte at slappe af. Om vedn var det rent hygge ting vir foretog nos. Men et par enkelte undtagelser. Startede ellers dagen med et nyt afsnit i den evindelige strøm saga. Vi har efterhånden vænnet os til at strømmen er der når den er der. Men i går ved 10 tiden synes jeg situationen var blevet lidt kritisk. Min Nepal mobil var du, køleskabet fungerede som den ovn vi aldrig har fået anskaffet os vandet på badeværelset havde ændret status fra varmt til lunkent. Vi havde ikke haft strøm siden kl 7 pm aftenen før. Annette tjekkede situationen ud hos Dr. Rama. De undrede sig – for første gang læn

... på utallige opfordringer kommer her lidt pix. Flere følger Indtil jeg får taget nogle bedre billeder er her et enkelt fra mobilen af vores nye domicil. Vi har den øverst etage. Annette er igang med indretnngen. I første omgang har vi investeret i planter og urter. Og ASnnette har lige tegnet en skammel - der skal være en del af et modul arrangement der skal fungere som slængekrog og spise afdeling. har introduceret et indretningsdogme - vi laver selv alle møbler! Ikea- go home, ogtage jeres svenske kjøtbuller med. Lucia Du bliver! I skal da også lige have et stemningsb illede fra vores planteskole:

Vi skal have en inverter – og omostningerne er horrible . Hvad helvede er en inverter – tænker du nok. En inverter er en slags båndoptager der optager og gemmer strøm i stedet for lyde. Inverteren registrerer når der er strøm i netværket optager den og gemmer den på batterier. Når der ikke er strøm sørger inverteren for at slå over på batteriet og anvende den gemte strøm. Smart lille opfindelse som gør det muligt for alle os rige svin at give regeringen fingeren og leve et normalt liv selvom man gør alt for at besværliggøre tilværelsen med de evindelige power cuts. For et beløb der svarer til 5.000 kan vi få lys og computer og fjernsyn til at fungere normalt. Sidstnævnte er lige gyldigt, det har vi ikke – håber at køleskabet kan trækkes i stedet for. Inverteren må være en åbenlys provokation – hvis alle i landet havde råd til sådan en himstergimst ville systemet bryde sammen. Da vil alle jo optage strøm når det er tilgængeligt hvilket vile overbelaste systemet i en grad at hele lortet

Med vores danske fornemmelse for punktlighed tropper vi op 5 minutter før den aftalte tid kl. 10 am hos Finn Thilsted, den Danske Ambassadør i Nepal. Finn er måske den eneste person af alle dem vi efterhånde har mødt, der forstår hvad det er vi er ved at rodde os ud i. Inden vi overhovedet når at trykke på knappen til vores første slide i den præsentation vi har forberedt, går han direkte til sagen. Hvad er det i vil? Hvorfor er i her? - Der er absolut ingen grund til at gå rundt om den varme grød. Spørgsmålet ryster os ikke – for er der noget vi har talt om indbyrdes det sidste års tid er det netop det spørgsmål. Så snakken går hurtigt hele vejen rundt om det meningsløse i at sælge øl, aktier, underholdning og alt det vi ellers har beskæftiget os med de forgående 20 år i en verden, der er ved at går i opløsning fordi for få har brugt for meget for hurtigt og for længe og tænkt alt for lidt. Relativt højt ragende på en mandag morgen. I vil blive skuffet, møde misundelse og blive snydt