Tingstrups Blog

... det skal da lige fejres med et billede af et af de lokale uhyrer der kigger over skuldrene mens vi spiser morgenmad. Rart at vi snart skal tilbage til hovedlandet.

Sosialurin Var til middag hos ham og fruen - bemærk buketten i det færøske flags farver! Herligt med nye venner - magen til gæstfrihed skal man altså lede længe efter.

Island Destinations Rated: North & West Europe @ National Geographic Traveler Med 87 points ligger Færøerne i top som mest attraktive rejsedestination i Nord og Vesteuropa.

...Og vi er på Færøerne

9:30 og tågen er massiv. Ankom til Færøerne i aftes, bor på kollegie (hos William og hans rumænske kone - de er super søde). mit første indtryk er tåge og lallende berusede folk - og der er to dage til Olai! gu ve hvad det ender med

Er det ikke smukt - det skulle ellers være et sjældent syn - men vi var heldige.

Hvem har brug for webcafeer når man rejser med HTC + iPhone. Sidder på Café ILLY i Thamel og tjekker mails, blogger og surfer med mine to mobiler mens vi nyder en hhv. dbl espresso (mig) og frappe (Annette). Hvor er verden dog let.

Reuters . The tiny Himalayan nation of Bhutan officially became a democratic constitutional monarchy on Friday when King Jigme Khesar Namgyel Wangchuck signed the country's constitution, which was seven years in the making. Here are some facts about the new constitution: * It requires the government to maximise so-called "Gross National Happiness", and guarantees citizens freedom of speech, thought, conscience and religion. * It requires that a minimum of 60 percent of Bhutan's total land be kept forested. * It bars Bhutan's 30,000 monks from voting in elections and participating in politics. * No one can run for parliament who is not a graduate or who is married to a foreigner. * Buddhism is enshrined in the constitution as Bhutan's "spiritual heritage". * Female members of parliament managed to convince their initially reluctant male colleagues that the constitution should be gender-neutral: "he" is replaced by "he/she" througho

Bhutan kaares hermed til det mest vanvittige sted jeg endnu har vaeret. Dette LANGBORTISTAN er paa stoerrelse med Schweitch men beboes af faerre end 700.000 indbyggere. 75% af disse er enten af tibetansk eller nepalesisk herkomst - de sidste 25% bestaar af et hav af folkeslag. Alligevel er der 19 officielle sprog i landet hvilklet betyder at det sprog flest taler er engelsk!!! Landet er et af klodens fattigste (#139 paa UNs liste umidelbart efter Nepal)- men her er ingen tiggere og butikkerne markederne bugner af varer. Vejene er top moderne - og ioevrigt lavet af Indien (der efter min mening burde soerge for af deres egne veje fungerede) Der er intet affald i gaderne og byerne ligner smaa schweitziske kloninger med smukt dekorerede huse, smaa torve og reguleret trafik - selv benzinstationerne ligner noget der skal udstilles. Alle elsker kongen - men kongen vil ikke vaere konge. Derfor gennemtvinges demokratiet. I gaar blev forfatningen underskrevet hvilket blev markeret af en helligd

Zara har lige aabnet en afdeling i Kathmandu. Mon ikke de mangler en kapacitet som dig. Der er masser af internationale skoler, og den lokale afdeling af Byens Kro hedder Mike's Breakfast. GO FOR IT!!

Er lige ankommet til Farm House Resort - vi fik pludseligt lyst til en dag væk fra Kathmandus stress og jag. Og i Nagakot er der den bedste mulighed for at se Hilayas bjerrygge. Regnen væltede naturligvis ned fra de øjeblik vi kørte ind i Nagakot ny (eller hvad man ellers kan kalde de 6-8 huser derligger på toppen af det 2400 meter høje bjerg). Men nu er vi tjekket ind i vores de luxe rum og har lige delt 2 ferskener som far her selv var nede og plukke fra et af de mange frugttræer der ligger for foden af det lille guest house. Vi skulle dog lige indledningsvis igennem et par prøvelser før vi nåde til liggestolene... Vores oprindelige værelse er fantastisk og med garanti stedets bedste, med masser af lys fra panoramavinduerne i værelsets store hjørne og stor overdækket terrasse hvor vi kan sidde/ligge i læ for regnen. Men da jeg lå i liggestolen og klar til at slappe af var der noget helt galt. Foran mine øjne var der noget der virkede meget genkendeligt - noget der fik mig til at tænk

Fangede en underlig taxa til at køre os hjem efter en håbløs saturday night out. Jeg satte mig på forsædet af den underlige kassevogn og sludrede med den unge fyr som viste sig at have sin egen lille kørselsforretning. Han samlede turister op og kørte dem til Pokhara, Lumbini osv - helt udenfor det sædvanlige rejsekontor system. Spurgte ham hvorfor der er så mange taxaer der kører rundt med Che Guevaras fjæs bag på deres vogn. Oh, Sir, he is a famous rock singer!!!?? På det sidste stykke til vores hotel forsøgte jeg at fortaælle ham så meget jeg kunne nå om Che og Fidels kamp på Cuba og om Che's skæbnesvangre død i Bolivia. Da vi åbnede bildøren for at blive sat af lød de velkendte strofer No woman, no cry, no woman, no cry... fra en af Thamels barer. Sir! Hear that singer a you know him? - det gør alle jo, så jeg forklarede ham at det var vores alle sammens Bob Marley. Annette spurgte mig efterfølgende om min unge ven ikke i virkeligheden troede at ansigtet på bagsiden af taxaer

... morgensang the nepalian way. Har jordens mest fantastiske pent house suite paa Nirvana Garden Hotel med egen mindst 200 kvm privat tagterasse. Herfra har vi de perfekte udsyn til det show der udspilles hver morgen når eleverne paa naboskolen starter dagens undervisning. ... der er lige en lille detalje. Vi betaler 25 USD for hele herlighede.

Det kan godt vaere at Stupaen i Boudha ikke virker saa stor naar man har set den et par gange - men forleden var de ved at goere den i stand. Det vil sige skifte de mange tibetanske bedeflag ud. Og det skal ske med haandkraeft. Pretty scarry, UH!?

Hvad gør man når der står to top gearede og topmotiverede danskere og sprudler på ens kontor med powerpoint, planer og projekter? I sin tid fik vi den danske ambassade i Vietnam til at hjælpe os med at købe et lille hotel i Hanoi, som vi havde forelsket os i. Jeg tror nok de arbejde for os i et halvt år - men desværre var vi for tidligt ude i forhold til hvad det politiske system dengang tillod vesterlændinge at involvere sig i. Men vores oplevelse med folkene på ambassaden var oven ud positive. Derfor var det også naturligt at tjekke Ambassaden i Kathmandu ud når vi alligevel var her. Især når de klart og tydeligt opfordrer folk der går med planer som vores at opsøge dem. Det var til gengæld lige så klart og tydeligt at vi var de første nogensinde der mm havde benyttes os af opfordringen. Der var virkeligt en meget 'prøvende' og 'søgende' stemning da vi hev computeren frem på vice konsulens lille - og meget danske - kontor. Mødet gik forrygende - vi havde absolut ingen

...og saa koster herligheden 25 NRP hvilket svarer til godt 1,75 DKR. Og saa foelger der stor underholdningsvaerdi med. Vi besoegte ikke toiletterne denne gang. Dem sender vi en repportage om paa et andet tidspunkt.

Mandag den 7. juli, Hotel Astoria, Lazimpat Den store dag - besøg på Tibet Charitys Youth Center. Aftalen med Jambo og Dawa var klar og enkel - den første klasse starter klokken 7 am. Her skulle Annette og jeg være klar til at følge morgenholdet frem til kl. 8:30 hvorefter det næste hold (nybegynderne) ville tage over. TC's Youth Center ligger i et tibetanske samfund i Jodapur et par kilometer længere øst på ad hovedvejen, når man kommer fra stupaen i Boudha. Der er tale om et by i byen hvor alle funktioner som 'gør' et samfund i princippet er tilstede. Her er skoler, hospital, tibetanske forretninger, restauranter og arbejdspladser. I virkelighede er det vist sådan de fleste tibetanske samfund fungere i Kathmandu – og for den sags skyld i resten af verden. De holder sig vist mere eller mindre for sig selv og fungerer med omgivelserne uden de problemer man ser når andre nationaliteter og trosretninger slår sig ned et sted. Faktisk er det skræmmende så anonyme de er. Vi har

Der er folk der har en evne til at fortaelle selv meget koplicerede problemstillinger paa en enkelt og forstaaelig maade. HH Dalai Lama er een af dem der besidder denne 'irriterende' evne.

... hygger jeg mig med at iagtage omgivelserne udenfor doeren. Behoever jeg at sige at sjalet kostede 150 NRP, eller mindre end 10 kroner.

Det kan godt vaere at her er beskidt. Men hvad goer det naar skoenheder som disse findes overalt hvor vi gaar. modsat eksempelvis Indien er de ikke hele tiden paa ryggen af dig. Og de tigger ikke.

Stik mod normalen fatter jeg nu pennen – dvs. mobilen som jeg skriver dette på - og nedfælder morgenens oplevelse mens den er frisk som en Grøn Tuborg fra kolonnen inden der sættes kapsel på (altså MEGET FRISK). Morgenen har ganske enkelt været forrygende på sin egen stille måde. Jeg har intet lavet andet end at dalre rundt... Dvs. jeg dalrede ned og fik en friskpresset morgenjuice på den meget lokale frugtbar omkring 6 am. Det at drikke en morgenjuice her er faktisk lidt af en præstation - og her tænker jeg ikke på tidspunktet. Præstationen består i at man først begiver sig igennem omgivelser der er så ubeskriveligt ulækre (lugt, syn, substans og alle andre dimensioner for ulækkerthed) at man mentalt skal befinde sig i et hul for at kunne fordøje noget som helst. For efter nattens regn er gaderne en stor grød af mudder, halvråddent affald, kolort og menneskepis der stinker helt ubeskriveligt rædselsfuldt og får tårerne frem i øjnene - især fordi køer, hunde og høns roder om kap med de

Her er uroligt fattigt - det vidste vi godt. men situationen har ændret sig en smule siden vi besøgte Kathmandu første gang i 2000. Det skyldes især benzinpriserne der har sat Nepaleserne i en helvedes situation økonomisk set. Regeringen har nemlig INTET BENZIN! Hvergang en benzinstation får benzin udspiller der sig et cirkus udenfor af ufatteligt lange køer - biler til den eneside og MC'er til den anden. Talte med en Taxa chauffør om dette - benzin er jo en ret væsentlig del af hans dagligdag. 1 liter benzin koster 100 NRP - dette svarer til 6,74 DKR med dagens kurs. Det er ikke lige til at forholde sig til, for det lyder jo ikke af så meget... Men tænk lige over følgende: Man kan spise sig mæt på et gadekøkken for 20 - 30 NRP (Momos + ris eller curry+dal+ris+chapati. En liter benzin koster altså 4-5 gange et måltid mad. Hvis man skal spise sig mæt ved en pølsevogn i Danmark koster det mindst 50 kr - ved samme niveau skulle ben liter benzin hjemme altså koste mellem 200 og 250