Sæt livet paa spil - rejs til Nepal!

Hvad gør man når der står to top gearede og topmotiverede danskere og sprudler på ens kontor med powerpoint, planer og projekter?

I sin tid fik vi den danske ambassade i Vietnam til at hjælpe os med at købe et lille hotel i Hanoi, som vi havde forelsket os i. Jeg tror nok de arbejde for os i et halvt år - men desværre var vi for tidligt ude i forhold til hvad det politiske system dengang tillod vesterlændinge at involvere sig i. Men vores oplevelse med folkene på ambassaden var oven ud positive. Derfor var det også naturligt at tjekke Ambassaden i Kathmandu ud når vi alligevel var her.

Især når de klart og tydeligt opfordrer folk der går med planer som vores at opsøge dem.
Det var til gengæld lige så klart og tydeligt at vi var de første nogensinde der mm havde benyttes os af opfordringen. Der var virkeligt en meget 'prøvende' og 'søgende' stemning da vi hev computeren frem på vice konsulens lille - og meget danske - kontor.

Mødet gik forrygende - vi havde absolut ingen forventninger - men vi gik der fra med et par kontakter yderligere og et tilsagn om at Hele ville formidle vores CV mm videre rundt til de 60 herboende danskere og et tilsagn om at sætte møde op md den ansvarlige for Danmarks kommercielle interesser i Nepal. Det kunne være sjovt hvis vi kunne hjælpe lidt hjemmefra...

Sjovt nok viser det sig at Helle er privat ven med Sanne og Søren der i sin tid var udstationerede i Kathmandu for Carlsberg og som vi besøgte i 2000. Hun ville straks gå ind og sende Sanne en mail med en hilsen fra os.

Det kan godt være at der ikke umiddelbart kommer noget ud af vores henvendelse - men alt drejer sig om kontakter og netværk. Og på bare de to uger vi efterhånden har været har vi en pæn lille liste over folk der på en eller anden måde kan gøre vores liv lettere og behageligere når vi engang er herude. Bare det at kunne ringe til noget og invitere dem til en kop kaffe i Kathmandu... Hvor mange i København kan det?

--

Der er en lille side historie til vores møde - det ville være unaturligt og forkert ikke at spørge til sikkerheden for udlændinge i Kathmandu og Nepal generelt.
Da vi rejste spørgsmålet gloede de underligt på os - nærmest som om vi gjorde en smule grin med dem - eller i virkeligheden os selv til grin.
Vi forklarede dem at vores spørgsmål jo skyldtes at Udenrigsministeriet på deres hjemmeside meget direkte og utvetydigt advarer folk mod at rejse her til på grund at optøjer. Som der staar paa UM's hjemmeside

Sikkerhedssituation
Der er risiko for terrorhandlinger, som kan ramme både lokale og turister.

De ikke lige frem grinede da vi nævnte dette - men noget i den retning. De rystede på hovedet som folk gør i store kommercielle virksomheder, når den øverste ledelse træffer beslutninger som ingen rigtigt forstår og som primært opstår fordi der er en eller anden soldat der ikke skal have noget i klemme....

Da der i sin tid eksploderede en bombe på Bali og to danskere mistede livet, løb der åbenbart en steppebrand gennem hele udenrigshæren om at danskernes sikkerhed i udlandet skulle revurderes. Helt konkret skulle alle rejsevejledningerne opdateres så de afspejlede den aktuelle risiko. De unge, loyale og karrierebevidste soldater skal naturligvis ikke risikere at sætte danskeres liv og lemmer på spil. Så for at være på den sikre side og for ikke at risikere ridser i ministeriets image har vejledningerne nok fået et stramning eller to i retning af det paranoide.
Konsekvensen af dette er at mindre rutinerede rejsende skræmmes fra vid og sans og i sidste ende holder sig væk, hvilket naturligvis har katastrofale følger for turismen i et fattigt land som Nepal. Men nu er det nok de færreste der tjekker disse sider ud - heldigvis.

Men der er en anden og mere irriterende konsekvens at disse løsfældige ulven kommer advarsler. Forsikringsselskaberne tager dem sgu helt alvorligt - naturligvis gør de det, så slipper de jo for at ryste op hvis der skulle ske noget...

Det grinte alle os rejsevante meget af over vores kaffe i et lille stykke Danmark paa en lille sidevej til Lazimpat i Kathmandu...:-)