Tingstrups Blog

http://www.petralemmerz.de/limonaia/lemmerz_l_r01.jpg Så er vi tilbage i København. Tredje dagen er så småt ved at fæstne sig. Højdepunkterne er klar gensynet med Christian og ikke mindst hans charmerende søster Petra. Hende havde jeg sgu ikke regnet med at møde. Og så er hun OGSÅ kunstner: http://www.petralemmerz.de Desværre har vi ikke haft nok tid til fordybelse i dette nye bekendtskab takket være Skattevæsenet, KPMG, bil-der-er-blevet-stjålet indflytning i lejlighed, reparation af computere, opdateringer af programmer, telefonopkald til folk jeg skal mødes med og middagsaftaler. Godt nok en omvæltning. Havde ellers lige vænnet mig til svigtende el, manglende vand og anderledes vareudbud. Og nu sidder jeg med masser af vand, strøm til alt, en mega internetforbindelse og et fantastisk køleskab med øl og slik. Anders og May - I er forrygende Nu glæder jeg mig bare til en dukkert i Kattegat, hygge med The Carvalhos, en kartoffelmad, fyraftens pils med Kasper, flere venner og især Chri

Vi har besluttet os for at investerer i en lille MC/Scooter hver. Det er ganske enkelt den rigtigste måde at komme omkring på. Så nu er vi gået i træningslejer. Forleden startede vi med at prøve hjelme. Festoriginal eller kommende PM? Aner det ikke - men denne ihærdige fyr gjorde hvad han kunne for rekruttere vælgere til sit kommende parti til det kommende, som der vist ikke er planlagt, men som man på den anden side heller ikke ved pludseligt skulle komme Skønheden og udyret... og du får tæsk hvois du spørger hvem der er hvem. Hvis nogen skulle være i tvivl om hvilke produkt der er verdens stærkeste, så kommer kvinden her med sit bud. Coka Cola is it. ... med tendens til tyndsskid i bukserne er jeg oarat til at give hende ret Grønt er godt.... og sjovt Det er altid en kæmpe fornøjelse at købe grønt de dage hvor vi ikke får leveret fra Søbogaard. Markedet ved Asantole summer af li-og-glade-dage. Og så er udbuddet fantastisk. Og så får i ikke mere for den 25 øre!

Er tilbage efter 5 dages ferie. 4 i Pokhara samt en enkelt overnatning i Bandhipur på vejen hjem til Kathmandu (jeg skriver hjem!!). Det har været nogle forrygende dage, hvor vi ikke har lavet en skid, bortset fra at lege turister og slappe af. Jeg har hverken skrevt mails, læst eller kommet med mine udgydelser på disse sider. Derfor er det næsten ikke til at finde hoved eller hale i hvad der skal nedfælles, hvor jeg skal begynde og frem for alt hvordan jeg skal komme igang. Så hvorfor ikke starte med rotter. Det første jeg lagde mærke til i går da vi steg ind i vores lejlighed, var nogle små underlige lakridslignende pastiller der lå uden for vores dør. Dem genkendte jeg fra vores hus i Østerøgade. Rottelorte! Ikke at det kommer bag på mig – rotter er der jo overalt på kloden, og vi ser den tit i gaderne. Både her og i Kbh. K. Men alligevel er det ubehageligt at stifte bekendskab med dem så tæt på. Da vi sagde det til den unge didi (som jeg ikke husker navnet på) og Birmas to drenge (

Hvis du er sur over din løn, så læs lige... Jeg elsker busture – de er nærmest som narko for mig. Den luksus det er bare at sidde og glo på livet der passerer forbi er ubetalelig. Man har tid og har meget begrænsede muligheder for at bruge den. Ud over at se kan man læse og tale. Det sidste gør vi meget, da vi hele tiden er sammen. Læse gør vi nu også meget – men det er ikke altid jeg får læst avisen. I går købte jeg The Himalayan, Kathmandu Post og den nye og dyre The Reporter – sidst nævnte koster hvad der svarer til 3 øre næste det dobbelte af de to gamle travere. (3 engelsksprogede aviser er da ikke så galt?). Jeg skal ikke trætte dig (hvem er du?) med opremsninger om de forskellige historier, For de er for de flestes vedkommende fuldstændigt overflødige og ligegyldige. Men der var et par sjove indspark til vores evindelige snak om hvad folk tjener. Hvad er lønniveauet i Nepal? I Kathmandu Post var der en artikel om Maoisternes forsøg på at få mindstelønnen op. Overskriften gik p

Og vores pitch på Tourist 2011 kører på fuld fart – men uden at hverken Annette eller jeg aner hvor det kører hen. Vi havde gennem et par uger forsøgt at få et møde på plads med chefen for det hele. Og det var komplet um,uligt at få mødetidspunkter ud af folk. Eller få informationer om hvorvidt mødet overhovedet blev til noget. Så forleden træder jeg på kontoret om morgene da telefonen ringer - det plejer den ikke her . Det var Suresh der sagde at mødet med CEO'en nu var på plads. He will see us at 1:30 pm. Da var klokken allerede 11:45 og Teamet havde ikke brugt 5 minutter sammen på projektet. Annette og jeg er officielt hentet ned fra Danmark – af A.D. FACTOR som de store marketing specialister. Vi er altså Santos' store trumfer – eller måske snarer hans hvide kaniner :-) Men Santos var der ikke – han havde lagt sig syg. Suresh rolle i projektet er uklar – lige bortset fra at det er ham, der via sin svigerfar har kontakten CEO'en for NTB (Nepals Tourist Board) og naturlig