Tingstrups Blog

... nej det dur ikke vel? Her går man og hygger sig over at man slipper for det danske julehelvede. Og så befinder man sig pludseligt midt i Dashain!? Nøjagtigt det samme bare som julen i Danmark, bare uden sne OG uden penge i ATM'erne, benzin, instant noodles , gedehoveder, trafik, fornuft (den er for en gang skyld drukket væk) og en masse andet jeg endnu ikke registreret. Sågar min lokale Byens Kro er lukket i mere end en uge (Ralf er der dig? Det er nærmest en sammensværrgelse). Værst er det at jeg overhovedet ikke aner, hvad der foregår omkring mig. Du kender sikker fornemmelsen af at sidde og se en afgansk film uden undertekster. Nej vel - man forstår ikke en skid! Prøv saa lige at forestil dig at være skuespiller i samme film! Det er sådan jeg har det lige nu. Men så sidder jeg og glæder mig over at jeg ikke er med til den første julesne og arbejder videre med mit joint venture projekt.... Hmmm....

han er da en rigtig lille charmetrold. Gu' ve' hvad han skal hedde? Viktor, er der ikke noget om at du har fundet et navn? Ellers har jeg et bud. ØRVA?

Kathmandu er på den anden ende - folk vælter rundt i gaver, indkøb, Tikkas og gedetstege... vi selv køber gaver og kager til vores land lords og deres didis, daddys, beis osv. Og der bliver drukket syg sprut og stresset rundt... Og mig som hader jul... Derfor er det super fedt at komme hjem til en invitation til Charlottes Neels kommende udstilling den 1. oktober hos BK Projects - straks er der andet at tænke på.... hvor fedt det er at fostre noget helt nyt som ingen har set før, hvor godt det er at der er nogen der tør sparke r**, hvor herligt er det også, når det så som i Charlottes tilfælde belønnes med anerkendelse og invitation til at komme med på parnasset som eksempelvis KE. Og så oven i købet sælge... Jeg glæder mig vildt på Charlottes vegne og er samtidigt dybt irriteret og trist over at gå glip af deres planlagte besøg hos os som jo skulle have været i næste uge. Og er irriteret over at jeg er irriteret over det... Any way... det råder vi bod på til næste år... C. KICK ASS

Det skal sgu ikke alid være så pænt og ordentligt. Jeg føler at dette er ved at ske på disse digitale sider. Derfor introducerer jeg en nu lille kategori - UGENS ROTTE - en lille hyldest det nærmeste man vel kommer Nepals national dyr. Nu må vi så se hvor længe, jeg synes det er sjovt - rotter er der nok af, i alle størrelser, tilstande, former og farver... Stay tuned for some fun :-)

Har lige siddet og kigget de sidste ugers indlæg igennem. Der er sgu for meget tekst og for få billeder. Det vil jeg hermed råde bod på med en lille kavalkade med mobile shots fundet frem fra Tingstrups lomme. Vi starter lige med et enkelt motiv fra den forgangne monsun. Mere for ikke at glemme hvor vådt her var for bare et par uger siden hvor regnen væltede ned i stænger og efterlod Koteswor - et af de mest trafikkerede områder i Kathmandu - som en kæmpe sø, Her er et MEGET sjældent billede. Det sjældne består i, at jeg har så meget plads omkring mig, at det faktisk er muligt at tage telefonen frem, føre den op foran ansigtet OG tage et billede af Annette inde i Microen på vej til banken i Kanthipath Tro og religion er en helt naturlig del af nepalesernes hverdag. Derfor respekterer alle religioner hinanden og deltager på den mest naturlige måde i hinandens begivenheder. Som her hvor Smita og Michelle ofrer et-eller-andet i anledning af et-eller-andet- andet Det sjove er at hindu-&#

Herlig dag og herlig nyhed. Dagen er sluttet med to meget positive oplevelser... mere om dem ved en anden lejlighed. Nyheden er at Lederne i dag har nomineret Jon til Årets Erhvervsleder 2009. Stem på Jon her - og giv ham mulighed for at komme i selskab med kapaciteter som Smedegaard, Dyremose, Mads Clausen m.fl. - det er sgu velfortjent. Håber at du vinder :-)

To timer under loftet under første del af en rodbehandling i verdens mest supertjekkede klinik (hvor patienterne eksempelvis har en musikprofil) i verdens mest utjekkede land. Alt er TIP TOP - bortset fra bedøvelsen, der sandsynlogvis er et vietnamesisk kopiprodukt der ligner originalen så godt at forskellen kun kan mærkes. Måske jeg skulle ha taget på klinikken umiddelbart efter min kindtand flækkede for 3 uger siden smerterne er ikke blevet mindre. T live fra klinikken. PS billedet er fra før den første boring

Er rykket udendørs – monsunen er nu for alvor overstået. Vejret er fantastisk. Især morgenerne med en let kølig brise, der frisker op på den fede måde. Det er varmt nok til, at jeg kan ligge i underbukser i hængekøjen hele natten. Har først sat mig til tasterne her kl 7 am, selvom jeg har været oppe side 5:30. Tiden har jeg brugt til moody thoughts . Ikke af den triste slags – mere af den voksne og følsomme slags. Det er naturligvis fordi jeg rundede de 47 år i går. Naturligvis er det da det! Og da det sker så sjældent, kan man vel ligeså godt benytte sig af lejligheden til at tænke over livet – eller den del af livet, man lige har gennemlevet. Eksempelvis dagen i går. Den er da til at overskue… det må den da være… ikk’? Tjaa… jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke. På det helt konkrete plan var dagen overskuelig nok. Vågnede til en forrygende morgen med masser af kærlighed og forkælelse fra Annette. Planer havde vi nemlig ingen af – min fødselsdag har bortset fra en enkelt undtagelse i 20

... er midlertidigt hjemme og vende. Må hellere gå i byen igen. Hvia jeg skal nå noget så politisk ukorrekt som en lille skid på skal jeg jo starte tidligt....

Politiken: ITunes vil genoplive følelelsen af LP'en ... Steve Jobs argument er at vinyloplevelsen skal gøre det kedligere at være pirat. Men vinylerne var jo netop det FEDE ved at være pirat... jeg har brugt formuer på priatplader i Superlove, postordre, messer mm. Alt idag kan stort set fås ved tryk på en knap for ingen penge..og det er sgu' for kedeligt.

Op til en rigtig herlig morgen. Har lige brugt 40 minutter for at locke mig på min e-boks. Vågnede til en mail fra ATP, der på det kraftigste opfordrede mig til at hente det brev de lige har sendt mig… Jeg vil ikke sige at det er et helvede at finde ud af. Man skal bruge sin digitale signatur, og den skal jo lige findes frem – og så skal man bruge en kode. Endnu én i rækken af den koder der efterhånden er en større del af ens identitet end ens navn, øjenfarve og fingeraftryk. Problemet er bare at man sgu’ aldrig kan huske dem. Tænk ikke engang at kunne huske sin identitet – det er til at få paranoia af. Og informationen? Tja – det var et brev fra en Lars Rode fra ATP der skriver at min livslange opsparing nu udgør 51.733 DKR!! samt min nye kode til min personlige ATP, hvor jeg kan få oplysninger over tidligere arbejdsgivere (som er registreret på linkedin.com for evigheder siden), sikre min samlever med 50.000 kr. ved min død (det bliver sgu en kedelig gravøl) og læse om alle de andre

Inger's historie er ganske ennkelt forrygende. Har mødt hende et par gange - senest ved Margrethes fødselsdags reception på ambassaden. Hun er et omvandrende bevis på at man ikke tager skade af at bo 60 år i Kathmandu. Hun flyttede hertil da hun blev gift med den russiske balletdanser Boris Lissanevitch hvis liv er skildret i bestselleren Tiger for Breakfast , Inger fortalte selv lidt af hendes forrygende historie på Panorama på DR P1 forleden.

En af fordelene ved at skrive dagbog er at man kan gå tilbage i tiden og få frisket sin hukommelse op. Jeg starter min dag med at sætte mig til tasterne med en kop kaffe i vindueskarmen ved min venstre hånd, udsigt til bjergene skråt foran mig og dagens favorit musik på anlægget til højre for mig. Mit sind er oftest helt afslappet efter lille halv times meditation kombineret med de rolige morgenomgivelser her mellem 5 og 6 am. Der er næsten ikke en tanke, der er stået op på det tidspunkt - så den musik, jeg sætter på, sker nærmest pr automatik. Fra day one har jeg registreret, det jeg har spillet ledsaget af dagens første indskydelser. Det har jeg gjort uden overhovedet at tænke over det. Det betyder at jeg nu - ud over at få opfrisket min hukommelse - også kan få opfrisket mine stemninger. Stemningerne er jo til dels udtrykt gennem musikken - så for sjov skyld listede jeg lige sound tracksne for de foregående morgener: Så her er et unikt indblik i Tingstrups Tilstande de seneste 10

Sendt fra min iPhone

Lørdagen var ugens højdepunkt, og overskygger det meste af det andet, vi har foretaget længe – i hvert tilfælde i min optik. En af årsagerne til at vi er i Nepal, er at vi vil involvere os i en eller anden form for charity. Men da hverken Annette eller jeg selv har nogen erfaringer på det område, må vi finde ud af hvor vi kan hjælpe – vi skal altså have lidt (en del) mere indsigt end det vi har nu. Indtil for et par uger siden har vi overhovedet ikke haft overskud til at begive os ud på det felt. Men nu har vi bilen og er ikke afhænging af andet end trafikken – som jo kan være alvorlig nok. Men vi er mobile. Derfor mailede jeg forleden til Kiki. Kiki har vi mødt et par gange – senest til Skt. Hans på Gamcha , hvor hun troppede op med 4 af hendes super søde kids. Dem har hun omkring 20 af, der bor i hendes Childrens Home 17 km syd for Lalitpur. Det var det børnehjem, vi længe har drømt om at besøge. Vi kunne sandsynligvis godt bare have taget der ud – men det forekom mig at Kiki på et

here comes Daddy's new Zappa-Mobile. Top tuned and fueled with more than 200 albums, ready to cruisin for burgers , with Ruben and The Jets , Bobby Brown and all our friends... Watch out Kathmandu: The Torture Never Stops ... it has only just begun. And to all you ignorants out there... let this posting be an oppertunety to disapear into the fantastic univers of Frank Zappa :

... der er ellers masser at skrive om efter vores weekend med Kiki's vidunderlige unger. De kommer nok snart ud.

Savner en aften i byen - en med lidt intellektuelle vitaminer. FLOT FLYER

Det ka godt være at billedet er dårligt, og musikken også. Men TRANSMISSIONEN HOLDER. Den er sendt live fra Lazimpath Gallery Cafe,,, jeg ka så lige tænke over hvad det lige er det, der er sket siden slutningen af halvfjerdserne? . Her hed stederne H18, Chr.s Beboerhus osv.og musikken Niel Young, Clapton, Dylan,... Det holder sgu ikke . og så en fredag aften!

Bilen holder også

Midt i den årstidsmæssigt bedste periode løber en af de fedeste begivenheder af stablen. Den årlige Kathmandu Jazzfestival eller Jazzmandu 09 finder sted fra den 8. til 13. oktober. Vi er i den heldige situation at Kasper og Sofie er her i samme periode, så det kan ikke være bedre. Min store drøm er at få et dansk islæt i denne begivenhed. Desværre bliver det ikke i år - jeg har tilgengæld besluttet mig for at benytte beguívenheden/anledningen til at lave en lille mediepakke og sende til mine gamle jazz venner i København og på den måde starte nogle ringe i vandet. Kulturudveksling er - og har altid været - den bedste måde at skabe relationer på. Og med relationerne kommer projkterne og forretningerne på. Det kunne sgu' være fedt at få Hanne Boel, Cæcilie Norby, Caroline Henderseon, Marlene Mortensen eller nogle af de andre forrygnede danske kvindelige jazz kapaciteter herud og spille sammen med de lokale jazzfolk - eventuelt kombineret med et undervisningsforlø og workshops i sam

Det er dejligt livsbekræftende med et firma der hedder noget med kærlighed, lever af kærlighed, arbejder med kærlighed og elsker kærlighed. Jeg fægter som sædvanligt i blinde - men skulle der være en eller ande nysgerrig sjæl der ude, som trænger til inspiration, så følg projektet her: Thomas elsker Stenbæk og Skytte