Tingstrups lommeuld
Har lige siddet og kigget de sidste ugers indlæg igennem. Der er sgu for meget tekst og for få billeder.
Det vil jeg hermed råde bod på med en lille kavalkade med mobile shots fundet frem fra Tingstrups lomme.
Vi starter lige med et enkelt motiv fra den forgangne monsun. Mere for ikke at glemme hvor vådt her var for bare et par uger siden hvor regnen væltede ned i stænger og efterlod Koteswor - et af de mest trafikkerede områder i Kathmandu - som en kæmpe sø,
Her er et MEGET sjældent billede. Det sjældne består i, at jeg har så meget plads omkring mig, at det faktisk er muligt at tage telefonen frem, føre den op foran ansigtet OG tage et billede af Annette inde i Microen på vej til banken i Kanthipath
Tro og religion er en helt naturlig del af nepalesernes hverdag. Derfor respekterer alle religioner hinanden og deltager på den mest naturlige måde i hinandens begivenheder. Som her hvor Smita og Michelle ofrer et-eller-andet i anledning af et-eller-andet-andet
Det sjove er at hindu-'tingen' gennemføres på Swayambu - et at de helligste buddhistiske sights.
Har du ikke lige et rituel, der skal skydes af, benytter mange sig af de hellige locations hurlumhej og magi til en afslappende picnic med lidt fællessspisning. Som her ved foden af indgangen til Narmaboudha.
Vi mingler nu ikke så forfærdeligt meget. Men åbningen af diplomatiets svar på De Tre Tenorer på Indigo var en af de fede ting vi deltog i. Finn - som her sludrer med Annette og en pindemad - var en af de tre...
Vi har lige haft Calpena til middag - delievery pizza på terrassen med OK rødvin var et absolut hit, når maden nu ikke kunne være hjemmegjort (vores køleskab et DØDT). Historien om vores dejlige veninde, må jeg skrive - men hendes liv er desværre så eventyrligt, at jeg indtil videre kun har kunnet overskue små fragmenter.
Men prøv lige se dette billede!
Annette sidder med ryggen til den mest eventurlige skovsø, hvor alferne lige er sprunget ud af 'misten' og vendt hele rummet skævt...
Calpenas hjem er Shangri-La...
Her er beviset på at størrelsen absolut ikke betyder noget. Kumari til venstre for Mr. Motherblogger himself er måske lille og undseelig. Men hendes humør og livsglæde overstiger laaaangt størrelsen af førstnævntes ego. Og det i en grad at hans mindreværdskomplekser reducerer ham til størrelsen af det lille og beskedene smil, der fremtvinges på Kumaris, læber når kameraet hives frem (hmm er det klart og forståeligt - eller har jeg fået formeget rødvin?)
Håber at du har hygget dig. Hvis ikke så glæd dig til de kommende serier, der blandt vil omhandle shopping local dead rats og det der er sjovere....
GOOOOOODNIGHT KATHMANDU!
Det vil jeg hermed råde bod på med en lille kavalkade med mobile shots fundet frem fra Tingstrups lomme.
Vi starter lige med et enkelt motiv fra den forgangne monsun. Mere for ikke at glemme hvor vådt her var for bare et par uger siden hvor regnen væltede ned i stænger og efterlod Koteswor - et af de mest trafikkerede områder i Kathmandu - som en kæmpe sø,
Her er et MEGET sjældent billede. Det sjældne består i, at jeg har så meget plads omkring mig, at det faktisk er muligt at tage telefonen frem, føre den op foran ansigtet OG tage et billede af Annette inde i Microen på vej til banken i Kanthipath
Tro og religion er en helt naturlig del af nepalesernes hverdag. Derfor respekterer alle religioner hinanden og deltager på den mest naturlige måde i hinandens begivenheder. Som her hvor Smita og Michelle ofrer et-eller-andet i anledning af et-eller-andet-andet
Det sjove er at hindu-'tingen' gennemføres på Swayambu - et at de helligste buddhistiske sights.
Har du ikke lige et rituel, der skal skydes af, benytter mange sig af de hellige locations hurlumhej og magi til en afslappende picnic med lidt fællessspisning. Som her ved foden af indgangen til Narmaboudha.
Vi mingler nu ikke så forfærdeligt meget. Men åbningen af diplomatiets svar på De Tre Tenorer på Indigo var en af de fede ting vi deltog i. Finn - som her sludrer med Annette og en pindemad - var en af de tre...
Vi har lige haft Calpena til middag - delievery pizza på terrassen med OK rødvin var et absolut hit, når maden nu ikke kunne være hjemmegjort (vores køleskab et DØDT). Historien om vores dejlige veninde, må jeg skrive - men hendes liv er desværre så eventyrligt, at jeg indtil videre kun har kunnet overskue små fragmenter.
Men prøv lige se dette billede!
Annette sidder med ryggen til den mest eventurlige skovsø, hvor alferne lige er sprunget ud af 'misten' og vendt hele rummet skævt...
Calpenas hjem er Shangri-La...
Her er beviset på at størrelsen absolut ikke betyder noget. Kumari til venstre for Mr. Motherblogger himself er måske lille og undseelig. Men hendes humør og livsglæde overstiger laaaangt størrelsen af førstnævntes ego. Og det i en grad at hans mindreværdskomplekser reducerer ham til størrelsen af det lille og beskedene smil, der fremtvinges på Kumaris, læber når kameraet hives frem (hmm er det klart og forståeligt - eller har jeg fået formeget rødvin?)
Håber at du har hygget dig. Hvis ikke så glæd dig til de kommende serier, der blandt vil omhandle shopping local dead rats og det der er sjovere....
GOOOOOODNIGHT KATHMANDU!
Fantastiskt!!
SvarSletUgens korte nyheder... Fedt blogkoncept!!