Tingstrups Blog

KATHMANDU, July 29: The British Embassy in Nepal along with DFID (Department for International Development) and British Council is organizing a 3-minute short film competition with themes based on Climate Change, British Ambassador to Nepal Andrew Hall informed Monday.,,, http://www.myrepublica.com/portal/index.php?action=news_details&news_id=7995 Rart at der selv på disse bredde og længdegrader er fokus på klimasituationen. Det er tiltrængt.

Bliver ved et tilfælde klar op at der har været Tour de France. denne kæmpe begivenhed er gået fuldstændigt hen over hovedet på Nepal. Herligt - men jeg savner nu alligevel Ohm: Hans vid og hans Coq au Vin.

I går fik vi firmakonti i Nabil Bank. Det tog bare et par timer... men vores bankrådgiver Majeet er til gengæld super sød.

Eva laver kunst på Blågårdsplads. Jeg blev sgu en smule bekymret over, at det var kedelige Frederiksberg, der skulle nyde godt af Evas vitaminer og energi. Men sådan skulle det altså ikke være. Håber du laver noget der sparker lige så meget røv som vores tæppe i Australien... Vi elsker dig og glæder os til at følge projektet..

Jeg troede at jeg havde oplevet monsunen i sit es - man har jo trods alt rejst en smule gennem mange år. Men det havde jeg ikke - i hvert tilfælde ikke før end i går. Det vil sige i nat, mere specifikt omkring kl. 24.00 natten mellem den 26. og 27. july. DA oplevede jeg monsunen. Først som stilhed - den der med før stormen eller regnen. En stilhed der nærmest larmede. Den var så høj at hundene - som ellers ikke er kede af det - bare bjæffede en lille, smule da regnen nærmede sig, for derefter helt at holde kæft da det for alvor begyndte at sile. Da var klokken cirka 00:25. Jeg sov - men fornemmede klart hvad der skete. Især fordi duerne pludseligt holdt op med deres liderlige lyde på taget uden for mit soveværelsevindue. Og jeg nærmest vågnede da stilheden bredte sig til Lazimpat Road, hvor bilerne normalt skider på tiden og larmer og dytter som det passer dem. Selv de var tavse. Da jeg vågnede ved 6 tiden til en gennemdrivende og sejtsilende regn på 6. time, var det ikke længere larm

Vi er tilbage fra tre dages bilekskurtion i den nepalesiske trafik. Årsagen er at vi forleden fik tilbudt at købe en fantastisk VW anno 1968. En super charmerende bil som vi naturligvis er faldet pladask for. Turen der skulle overbevise (eller det modsatte) os om at en bil, er det rigtige transportmiddel for os her i Nepal. Altså en slags seriøs og målrettet research af livet som bilejer i Kathmandu kombineret med lidt afslapning og sightseeing. Og jo tak – først nævnte formål fik vi gennemlevet med vores sædvanlige grundighed. Især på vores hjemtur i går, der havde alle bilismens rædsler på programmet. Den GUD der tager sig af den del af vores liv er grundig – han/hun sikrede sig at intet bliver overladt til tilfældighederne. At vi ikke kun basere vores købsbeslutning på friheden og alle de positive oplevelser, som bilen giver, men også præcist ved hvor rædselsfuld og forfærdelig en tingest en bil kan være. Dagen startede ellers forrygende. Fra Dulikel kørte vi ned og tjekkede Pana

Endless Innovation: The upside down goose and other stories of innovation Shared via AddThis

Forleden købte vi en stavblender. Dette har tilført en helt ny dimension i vores madlavning. I går lavede jeg super hummus med kikærter (naturligvis) men iblandet en kæmpe portion frisk økologisk basilikum. Hertil fik vi en lille pasta med pesto lavet af basilikum (naturligvis) men med jordnødder og paneer i stedet for pinjekerner og revet grana. I morgen vil jeg lave kold agurkesuppe med friske urter – af mit ny indkøbte grønt fra mine grønt pushere fra Søbogaard’s lille økologiske farm. Men det kan også være at jeg ikke kan styre mig, og kommer til at lave den kolde suppe i dag, hvis Cynthia kommer forbi. Hvem ve'

I dag er et lille vendepunkt. Jeg har sat vores møbler ud terrassen, hængt solsejl op og hængt min nyindkøbte hængekøje op. Så lige nu sidder jeg og skriver i hængekøjen med fjæset vest vendt, så jeg lige foran mig har en ufatteligt masse planter, der står på vores terrasses sydvestvendte hjørne og springer ud om kap (vi har jo monsun) – i horisonten stritter bjergene op, de er i skrivende stund ved at blive dækket af de skyer som i nattens løb er trængt ned i Kathmandudalen og som solens varme stråler nu vækker. Klokken er omkring 6 am. Annette ligger og sover i de kølige morgenstråler på vores lounge sofaer bag mig i terrassens syd østlige hjørne. Her er en ufattelig larm – og det har der været side fuglene mærkede dagen begynde. Det sker omkring 4:30 am. Da stod jeg op – ikke at jeg gør det hver dag, ikke så tidligt – men jeg har haft det ad helvede til de seneste mange dage. Feber, der om morgenen er helt normal og så pludseligt et par timer efter stiger til 39.6C og bliver der til

Det kan godt være at jeg er en bonderøv. Men dette er min første ping! Hvis det virker er ping.fm genialt

I mandags præsenterede finansminister Pandey budgettet for 2009/10. Det var natuligvis det gennemgående stof i landets tre engelsksprogede aviser, og sikkert også i de nepalesiske. Og fuldstændigt som i Danmark, var det ualmindelig kedelig læsning. Republica ved godt at budgetter er kedelige. Derfor tog de et gamle journalistiske kneb i brug og stak en mikrofon i ansigtet på tilfældige folk på gaden for at få deres kommentarer. Et af ofrene var Tek Bahadur Shresta, taxidriver, Ramechhap, Gushara, VDC: Budget? What budget? I have never heard of that. Any way, I'm not that annoyed with the government, as it has connected my village with the road network. Now I don't have to walk for one whole day to reach my village. I'm wondering if it could do the same with the electricity. I'm sure I would be more proud of the government if it could fulfill this wish. Et relativt beskedent ønske fra manden på gaden i Nepal 2009.

Stilhed – men meget mod min vilje... computeren er strømdød og er derfor afhængig af el, som findes ved siden af sengen hvor Annette sover... og jeg har glemt mit headset. Ville ellers have spillet '25 remixes for cash' med Aphex Twins. Men sådan skulle det altså ikke være… Dagens indspark er skrevet med Line og Claus i tankerne... ikke at det gør en forskel på det jeg skriver, og måden jeg formulerer tingene på, Slet ikke – men de har så tit spurgt hvor de skal tage hen med børnene, og det har jeg rent faktisk tænkt en del over på det sidste. Rammerne omkring mig skal lige på plads – mere for stemningens skyld. Slænger mig på terrassen med udsigt over havet. Annette ligger som sagt og sover. Kl. er ikke mere end lidt i 6. am. Jeg har lige lavet mig en kop Nes som jeg sidder med i hånden, og sætter vand over til en ny NU. Umiddelbart bag mig er glasvæggen ind til værelset. Her står en lav divan man kan slænge sig i Glasvæggen består af to kæmpe glasdøre der står pivåbne ud til

Her er så et snappy af indgangen til The American Club med en af basserne der bevogter burgerædende Bill, hans børn og alle os besøgende.

Doo-dloo-doo-doo-doo Doo-dloo-doo-doo-doo-doo Doo-dloo-doo-doo-doo-doo Doo-dloo-doo-doo-doo-doo... I'm singing in the rain Just singing in the rain What a glorious feelin' I'm happy again Regnen er ikke det værste - det ar mudderen. Og den bliver værre og værre. Godt at vi tage en uge til Thailand,hvor det regner endnu mere :-/ Man skal træde varsomt fortiden. Der er døde rotter overalt - og det er ikke altid at skaderne og hundene når at få dem spist. Tror de drukner i de ufattelige mængder vand der vælter ned i perioder. Det er lige før der er flere rotter her end i København K. Faar - så se dog på mig - jeg kan køre selv . Jeg ku' ikke la' være. Der er så mange ufattelig søde unger overalt. Og når man nu alligevel står og venter på Annette der taler med en dødsyg og irriterende taløntlæs skrædder i butikken bag min ryg, kan jeg jo lige så godt hygge mig med omgivelserne.

Jeg ved det godt - en Guinness smager bedst ved kilden. Jeg har været på St. Pauls Gate og nydt de liflige dråber så jeg ved - om nogen :-) at det aldrig er det samme at nyde en Guinness væk fra Dublin. Og da slet ikke fra flaske, hvor hele den tidsmæssige dimension fordufter med samme hast som det tager at åbne flasken. Øllet fra denne emballage er ready to drink... Sådan en fik jeg i går. Og det var en KÆMPE oplevelse, selvom om jeg var langt fra kilden og selvom jeg måtte gå glip af de utålmodige minutter det gaer øllen at sætte sig. Og jeg har ellers all the time in the world. . Omstændighederne var sgu' ellers lidt specielle - vi var på The American Club. GU' VAR VI SÅ! Vi var inde i de hellige haller, inde i den lokale afdeling af Guds eget Land. Vi var på den anden side af de Fort Knox lignende murer der omkranser et område på størrelse med Royal Palads på den anden side af gaden. Det område der bevogtes 24/7 af kæmpemodeller af ondt udseende levendegjorte action m