Jeg vil bare ha' en vej...

I mandags præsenterede finansminister Pandey budgettet for 2009/10. Det var natuligvis det gennemgående stof i landets tre engelsksprogede aviser, og sikkert også i de nepalesiske. Og fuldstændigt som i Danmark, var det ualmindelig kedelig læsning.

Republica ved godt at budgetter er kedelige. Derfor tog de et gamle journalistiske kneb i brug og stak en mikrofon i ansigtet på tilfældige folk på gaden for at få deres kommentarer.

Et af ofrene var Tek Bahadur Shresta, taxidriver, Ramechhap, Gushara, VDC:

Budget?

What budget? I have never heard of that.

Any way, I'm not that annoyed with the government, as it has connected my village with the road network. Now I don't have to walk for one whole day to reach my village. I'm wondering if it could do the same with the electricity. I'm sure I would be more proud of the government if it could fulfill this wish.


Et relativt beskedent ønske fra manden på gaden i Nepal 2009.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Historien om J-Dagen

Oktoberfest, familie, faglighed og forvirring.