Noget om lønninger.

Hvis du er sur over din løn, så læs lige...

Jeg elsker busture – de er nærmest som narko for mig. Den luksus det er bare at sidde og glo på livet der passerer forbi er ubetalelig. Man har tid og har meget begrænsede muligheder for at bruge den. Ud over at se kan man læse og tale.

Det sidste gør vi meget, da vi hele tiden er sammen. Læse gør vi nu også meget – men det er ikke altid jeg får læst avisen. I går købte jeg The Himalayan, Kathmandu Post og den nye og dyre The Reporter – sidst nævnte koster hvad der svarer til 3 øre næste det dobbelte af de to gamle travere. (3 engelsksprogede aviser er da ikke så galt?).

Jeg skal ikke trætte dig (hvem er du?) med opremsninger om de forskellige historier, For de er for de flestes vedkommende fuldstændigt overflødige og ligegyldige. Men der var et par sjove indspark til vores evindelige snak om hvad folk tjener.

Hvad er lønniveauet i Nepal?

I Kathmandu Post var der en artikel om Maoisternes forsøg på at få mindstelønnen op. Overskriften gik på at man inden længe ville ligge på 10.000 NRP.

Siden valget har Maisterne gennemtrumfet at mindstelønnen er kommet op fra 2.100 NRP til 4.000 NRP om måneden. Det svarer til hhv. ca 15. og 30 danske kroner. Godt nok var det stort set ingen der der fik de 4.000 – hvilket man sandsynligvis skal være glad for. Dette ville nemlig medgaranti sætte en inflationsspiral i gang. Faktisk er det et under at erhvervslivet ikke allerede har benyttet sig af anledningen til at sætte priserne op... Løninngerne skal op – men det skal ske på baggrund af en omfordeling af værdierne. Alt for kompliceret for mig...

I The Himalayan var der et halvsides stillingsopslag. Fra Himalayan Mosaics der søger en Workshop Director til de kommercielle interesser og udviklingshæmmede unges liv.
Jeg aner ikke hvad mosaikindustrien er, har aldrig hørt om den. Men jeg ved at den kommende direktør skal have

en akademisk baggrund, nærmere beskrevet en bachelor degree in Fine Art (minimum), mindst 5 års erfaring i at lede en fremstillingsvirksomhed preferable in sectors of young people at risk and young people with special needs, mindst 5 års erfaring as practising artist in Mosaic Arts og mindst 3 års erfaring supporting young adults with special needs, including those who have experienced or are at risk of selfharm, crime, abuse and drug/alcohol abuse...

Den person der kommer igennem ovennævnte nåleøje vil blive honoreret med den fyrstelige gage på 8.000 – 10.000 NRP om måneden. Altså maksimalt 700 kr.

BONUS INFO:
Vores Didi – der hedder Nanny – får 500 NRP hver torsdag. For dem knokler hun fra før 9 am til efter 18 pm uden hvil. Forleden da vi kom hjem stod hun sgu på taget udenfor vores stue og vaskede fuglelort af teglene!!. Efter artiklen og stillingsopslaget forstår jeg sgu godt hendes indsats, for hun får en løn der omregnet til en månedsløn, svarer til en direktør hos Himalayn Mosaics.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Historien om J-Dagen

Oktoberfest, familie, faglighed og forvirring.