Morgen Juice i Kathmandu



Stik mod normalen fatter jeg nu pennen – dvs. mobilen som jeg skriver dette på - og nedfælder morgenens oplevelse mens den er frisk som en Grøn Tuborg fra kolonnen inden der sættes kapsel på (altså MEGET FRISK).

Morgenen har ganske enkelt været forrygende på sin egen stille måde.
Jeg har intet lavet andet end at dalre rundt... Dvs. jeg dalrede ned og fik en friskpresset morgenjuice på den meget lokale frugtbar omkring 6 am.

Det at drikke en morgenjuice her er faktisk lidt af en præstation - og her tænker jeg ikke på tidspunktet.

Præstationen består i at man først begiver sig igennem omgivelser der er så ubeskriveligt ulækre (lugt, syn, substans og alle andre dimensioner for ulækkerthed) at man mentalt skal befinde sig i et hul for at kunne fordøje noget som helst.

For efter nattens regn er gaderne en stor grød af mudder, halvråddent affald, kolort og menneskepis der stinker helt ubeskriveligt rædselsfuldt og får tårerne frem i øjnene - især fordi køer, hunde og høns roder om kap med de allerfattigste nepalesere efter Guderne ved hvad.

I denne most må man hoppe fra sten til sten for at undgå at placere sine pedaler midt i det hele, alene tanken om denne splat mellem tæerne giver mig koldsved. Naturligvis gled jeg på røven og nåede kun lige med nød og næppe - samt rækværket til nabo guest houset - at undgå at sætte mig pladask i det hele. Og naturligvis skete det hele lige foran tre lokale earli birds der sad og delte en smøg. De fik noget at tale med vennerne om resten af dagen :-).

Hertil skal lægges en helt ubeskrivelig hosten, hakken og spytten fra alle omkring en. Rig som fattig stilig som lapset, mand som kvinde, ung som gammel - ALLE spytter. De mest ulækre og slimede klatter flyver om ørerne på en. Det havde jeg ganske enkelt glemt (eller fortrængt) siden vores første besøg i 2000.

Så derfor er det STORT overhovedet at kunne overtale de muskler der allerhelst vil tømme mavesækken til at reagere omvendt - at synke!

Frisk juice eller ej!

Men jeg kom igennem det hele let i låget og storsmilende, men med en stærkt beskadiget muskel i højre inderlår på grund af min affalds-mudderpøl-badutspringeri.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Historien om J-Dagen

Det er jo i dag at Snebajeren sendes på gaden. Det er ikke rigtigt noget jeg går op i længere. Men begivenheden har jo nærmest fået væg-til-væg dækning i alle medierne, så det har været svært at undgå. Og så har jeg også fået et utal af henvendelser fra venner og tidligere kolleger, fordi det åbenbart tyder på at begrebet J-Dag vist bliver optaget i retskrivningsordbogen. De mener åbenbart at det er noget der har interesse for mig. Ser så til min store overraskelse på www.tv2.dk at Wibroe tager æren for J-Dagen. Men dette er vist ikke helt i overensstemmelse med sandheden. Han har jo ret i den forstand, at havde han ikke skabt det geniale og velkendte Blå/hvide juleunivers, der oprindeligt var en jule kampagne for Grøn Tuborg og som siden hen udviklede sig til Snebajeren – ja – så var der ingen J-dag i dag. Men J-dagen i sig selv, har han altså ingen aktier i! Snarer tvært imod. Mener at kunne huske at han faktisk svinede tiltaget til en sen nattetime på Palæ. Godt nok mente han vist...
Læs mere

Oktoberfest, familie, faglighed og forvirring.

Billede
Hvis du af og til tror jeg har knald i låget - så er det måske ikke helt ved siden af... Havde en underlig aften i går, hvor vi deltog i et møde omkring etableringen af et Dansk Hus i Kathmandu. Jeg følte mig i den grad malplaceret. Det virkede som om jeg var med til et selskab, hvor jeg hverken kendte folk, anledningen, værterne og programmet. Så mens snakken gik omkring incubatorer, businessplaner, regneark, rotary og røv og nøgler, forsvandt min hjerne til et helt andet sted. Snakken om at lave et hus for de få danskere, der kommer hertil alene for at lave forretning, velgørenhed osv., er lige så eksotisk og fjern som Julefrokost på Påskeøerne (hvordan fanden opstod dette billede). De er så få og deres fysiske behov så begrænset at tanken om at bruge penge og ressourcer på et hus ikke alene forekommer mig latterlig, den er også extravagant og uanstændig. At søge støtte og finansiering til kontorhold (som det vist endte med at alle kunne blive enige om) der er 100% kommercielt og sk...
Læs mere