Udrag fra dagbogen. Søndag 26. april
Vi fik møbler i går.
Udover himmelsengen og de to chillout møbler til terrassen kom Mr. J med to reoler (til køkken og badeværelset, to små borde (til terrassen) samt en slags stumtjener. Alt sammen produceret og leveret på de aftalte 2 uger til en samlet pris på 2.000 kr. Hertil skal lægges en masse gode kontakter samt en masse erfaring, som er uundværlig, når vi skal indrette vores fremtidige guest house.
---
Vi forsøger at holde vores søndage hellige.
Det er endnu ikke lykkedes – i går havde vi eksempelvis aftalt at mødes med Santosh og Suresh for at forberede vores kommende møde med Turistministeren og CEO'en for Touristboardet.
Annette og jeg var der naturligvis som aftalt kl. 1 pm. Det var Santosh også, og narturligvis var Suresh på vej....
Da vi gik igen kl 4 – var Suresh ikke kommet, og det ville han sandsynligvis aldrig nogensinde have gjort. Det var nemlig hans og fruens 1 års bryllupsdag med stor fest samme aften, som vi jo skulle med til.
So tonight we're going to drink a lot of beers Thomas, sagde Santosh da vi var på vej ud. Han blinkede frækt med det ene øje mens han med en tommelfinger op til munden viste vores 'hemmelige' tegn for aftenes aktiviteter.
Vi vidste da godt at Suresh havde bryllupsdag. Det jokede jeg og Annette ham med i fredags – vi troede nemlig at han var ungkarl.
So we're goin' to a big party? sagde jeg for sjov – fuldstændigt som jeg ville have gjort i Danmark.
Yeah smilte han – og det var så åbenbart vores invitation!!!
Just the inlaws and some close friends sagde Santosh. Kunne han se på os, at det var det sidste, vi havde lyst til at bruge vores søndag aften på?
Bring flowers svarede han til mit spørgsmål om hvad vi skulle have med. Vi kunne umuligt sige, fra hvis Suresh havde opfattelsen af at vi kom.
Så da vores møbler stod hvor de skulle kl. 7.15 pm, var der 15 minutter til vi skulle være til selskabet på Begam Palace i Tangal (ca. 10 minutters gang fra vores lejlighed). Annette gad nu slet ikke – men som jeg sagde, vi skal alligevel ud og spise. Og efter at have vret til flere selskaber kendte vi programmet. Snacks, middag og farvel og tak. Vi ville med garanti være tilbage igen kl. 10 pm.
Svigerfamilien og de nære venner viste sig at være mellem 100 og 150 personer. Jeg kan ikke huske navnet på Suresh kone – men hun var nær familie og veninde med Ushma (Santos kone).
Suresh's wifes mother's, brother's, wife's, sister's daughter is me – so we are close forklarede Ushma, mens jeg i hovedet forgæves forsøgte at finde ud af min pendant.
Festen var forrygende – efter maden (den evindelige dahl bath) spille DJ'en op til dans. Her skal det lige siges at der er tale om andet og mere end den form for dans vi kender i Danmark. Alle de store hits stammer fra Bollywood film – det er ikke et nyt fænomen, men en urgammel tradition. Derfor er alle hit'sne scener fra en film. Så når parrerne danser (gen-)opfører de, de forskellige scener.
Det er et fantastisk skuespil at være tilskuer til. Det ender med at det bedste par er alene tilbage på gulvet mens folk sidder omkring og klapper og synger med.
Det var fandme sjovt.
Jeg blev naturligvis budt op til dans af bruden – naturligvis gjorde jeg da det!
Som sædvanligt befandt jeg mig i en situation, hvor jeg ikke rigtig var klar, over hvad der foregik omkring mig. Suresh kom på et tidspunkt og talte til mig om drinks, dans og damer. I min vante Byens Kro stil smågrinte jeg og forsøgte at joke med. Men pludselig kunne jeg se på fruen at hun så lidt skuffet ud – jeg var ikke klar over, at der ikke var tale om nogen jokes, og at Suresh faktisk spurgte mig, om jeg ikke ville danse med hans kone.
Off course, I would love to dance with your beautiful wife løj jeg (jeg mener her dansen – for hun er smuk) og undrede mig over hvorfor hun ikke var kommet og spurgt mig direkte. Hun taler perfekt engelsk og er rimeligt moderne og rapkæftet.
WOW – nice steps sagde hun på et tidspunkt under vores anden dans.
Lige det jeg havde brug for at høre i dette cirkus telt. Jeg krummede tæer og drømte mig ned på bunden af et stort glas øl. For naturligvis endte vi med at være de eneste på gulvet...
Kl. 9:45 kom Santosh og Subash hen til os med svømmende øjne. Nu skulle der drikkes! På det tidspunkt var der kun drengekliken tilbage – dvs et bord med 8 – 10 personer.
Jeg havde i samme øjeblik sagt til Annette at nu skred vi. Jeg gad ganske enkelt ikke sidde og drikke lunken øl i dette selskab. Så afsted med os i en taxa til Lazimpat.
Kl. 10.09 pm sad jeg og chillede på terrassen...
Kl. 11:39 pm slumrede jeg ind til tonerne fra mobilen der ringede. Det var med garanti Santosh.
Udover himmelsengen og de to chillout møbler til terrassen kom Mr. J med to reoler (til køkken og badeværelset, to små borde (til terrassen) samt en slags stumtjener. Alt sammen produceret og leveret på de aftalte 2 uger til en samlet pris på 2.000 kr. Hertil skal lægges en masse gode kontakter samt en masse erfaring, som er uundværlig, når vi skal indrette vores fremtidige guest house.
---
Vi forsøger at holde vores søndage hellige.
Det er endnu ikke lykkedes – i går havde vi eksempelvis aftalt at mødes med Santosh og Suresh for at forberede vores kommende møde med Turistministeren og CEO'en for Touristboardet.
Annette og jeg var der naturligvis som aftalt kl. 1 pm. Det var Santosh også, og narturligvis var Suresh på vej....
Da vi gik igen kl 4 – var Suresh ikke kommet, og det ville han sandsynligvis aldrig nogensinde have gjort. Det var nemlig hans og fruens 1 års bryllupsdag med stor fest samme aften, som vi jo skulle med til.
So tonight we're going to drink a lot of beers Thomas, sagde Santosh da vi var på vej ud. Han blinkede frækt med det ene øje mens han med en tommelfinger op til munden viste vores 'hemmelige' tegn for aftenes aktiviteter.
Vi vidste da godt at Suresh havde bryllupsdag. Det jokede jeg og Annette ham med i fredags – vi troede nemlig at han var ungkarl.
So we're goin' to a big party? sagde jeg for sjov – fuldstændigt som jeg ville have gjort i Danmark.
Yeah smilte han – og det var så åbenbart vores invitation!!!
Just the inlaws and some close friends sagde Santosh. Kunne han se på os, at det var det sidste, vi havde lyst til at bruge vores søndag aften på?
Bring flowers svarede han til mit spørgsmål om hvad vi skulle have med. Vi kunne umuligt sige, fra hvis Suresh havde opfattelsen af at vi kom.
Så da vores møbler stod hvor de skulle kl. 7.15 pm, var der 15 minutter til vi skulle være til selskabet på Begam Palace i Tangal (ca. 10 minutters gang fra vores lejlighed). Annette gad nu slet ikke – men som jeg sagde, vi skal alligevel ud og spise. Og efter at have vret til flere selskaber kendte vi programmet. Snacks, middag og farvel og tak. Vi ville med garanti være tilbage igen kl. 10 pm.
Svigerfamilien og de nære venner viste sig at være mellem 100 og 150 personer. Jeg kan ikke huske navnet på Suresh kone – men hun var nær familie og veninde med Ushma (Santos kone).
Suresh's wifes mother's, brother's, wife's, sister's daughter is me – so we are close forklarede Ushma, mens jeg i hovedet forgæves forsøgte at finde ud af min pendant.
Festen var forrygende – efter maden (den evindelige dahl bath) spille DJ'en op til dans. Her skal det lige siges at der er tale om andet og mere end den form for dans vi kender i Danmark. Alle de store hits stammer fra Bollywood film – det er ikke et nyt fænomen, men en urgammel tradition. Derfor er alle hit'sne scener fra en film. Så når parrerne danser (gen-)opfører de, de forskellige scener.
Det er et fantastisk skuespil at være tilskuer til. Det ender med at det bedste par er alene tilbage på gulvet mens folk sidder omkring og klapper og synger med.
Det var fandme sjovt.
Jeg blev naturligvis budt op til dans af bruden – naturligvis gjorde jeg da det!
Som sædvanligt befandt jeg mig i en situation, hvor jeg ikke rigtig var klar, over hvad der foregik omkring mig. Suresh kom på et tidspunkt og talte til mig om drinks, dans og damer. I min vante Byens Kro stil smågrinte jeg og forsøgte at joke med. Men pludselig kunne jeg se på fruen at hun så lidt skuffet ud – jeg var ikke klar over, at der ikke var tale om nogen jokes, og at Suresh faktisk spurgte mig, om jeg ikke ville danse med hans kone.
Off course, I would love to dance with your beautiful wife løj jeg (jeg mener her dansen – for hun er smuk) og undrede mig over hvorfor hun ikke var kommet og spurgt mig direkte. Hun taler perfekt engelsk og er rimeligt moderne og rapkæftet.
WOW – nice steps sagde hun på et tidspunkt under vores anden dans.
Lige det jeg havde brug for at høre i dette cirkus telt. Jeg krummede tæer og drømte mig ned på bunden af et stort glas øl. For naturligvis endte vi med at være de eneste på gulvet...
Kl. 9:45 kom Santosh og Subash hen til os med svømmende øjne. Nu skulle der drikkes! På det tidspunkt var der kun drengekliken tilbage – dvs et bord med 8 – 10 personer.
Jeg havde i samme øjeblik sagt til Annette at nu skred vi. Jeg gad ganske enkelt ikke sidde og drikke lunken øl i dette selskab. Så afsted med os i en taxa til Lazimpat.
Kl. 10.09 pm sad jeg og chillede på terrassen...
Kl. 11:39 pm slumrede jeg ind til tonerne fra mobilen der ringede. Det var med garanti Santosh.
Kommentarer
Send en kommentar