Ambassadøren for det hele
Med vores danske fornemmelse for punktlighed tropper vi op 5 minutter før den aftalte tid kl. 10 am hos Finn Thilsted, den Danske Ambassadør i Nepal.
Finn er måske den eneste person af alle dem vi efterhånde har mødt, der forstår hvad det er vi er ved at rodde os ud i. Inden vi overhovedet når at trykke på knappen til vores første slide i den præsentation vi har forberedt, går han direkte til sagen.
Hvad er det i vil? Hvorfor er i her? -
Der er absolut ingen grund til at gå rundt om den varme grød. Spørgsmålet ryster os ikke – for er der noget vi har talt om indbyrdes det sidste års tid er det netop det spørgsmål. Så snakken går hurtigt hele vejen rundt om det meningsløse i at sælge øl, aktier, underholdning og alt det vi ellers har beskæftiget os med de forgående 20 år i en verden, der er ved at går i opløsning fordi for få har brugt for meget for hurtigt og for længe og tænkt alt for lidt. Relativt højt ragende på en mandag morgen.
I vil blive skuffet, møde misundelse og blive snydt af dem i tror er Jeres venner
Kommer det på et tidspunkt faderligt fra ham – men hans øjne udstråler klart at han sgu' godt forstår vores projekt.
Vi kom naturligvis ikke ud af hans kontor med hænderne fulde af opgaver. Det havde vi heller ikke regnet med. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at der kommer et eller andet konkret ud af mødet. Nu ved han hvem vi er, hvad vi kan og ikke mindst hvad vi vil. Så når han en dag møder en virksomhed eller organistaion der er utrygge ved ikke at have lokal tilstædeværelse i dette ragnarok, kan han spille os på banen.
Og sker det mod forventning ikke er vores personlige udbytte af mødet, det hele værd. At gå rundt i ambassadens gange og nyde de helt suveræne portrætter, som Finn har taget af lokale farverige personer han har stødt på undervejs i hans diplomatiske karriere er en oplevelse. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den stolthed ambassadens nepalesiske ansatte må føle, når de til dagligt bliver betragtet af deres fattige men stolt landsmænd, der er ophøjet og indrammet til stolt kunst.
Jeg må vist æde mine fordomme om pindemadder, silkesnore, five 'O' Clock tea og receptioner i mig.
En god start på dagen og ugen.
Finn er måske den eneste person af alle dem vi efterhånde har mødt, der forstår hvad det er vi er ved at rodde os ud i. Inden vi overhovedet når at trykke på knappen til vores første slide i den præsentation vi har forberedt, går han direkte til sagen.
Hvad er det i vil? Hvorfor er i her? -
Der er absolut ingen grund til at gå rundt om den varme grød. Spørgsmålet ryster os ikke – for er der noget vi har talt om indbyrdes det sidste års tid er det netop det spørgsmål. Så snakken går hurtigt hele vejen rundt om det meningsløse i at sælge øl, aktier, underholdning og alt det vi ellers har beskæftiget os med de forgående 20 år i en verden, der er ved at går i opløsning fordi for få har brugt for meget for hurtigt og for længe og tænkt alt for lidt. Relativt højt ragende på en mandag morgen.
I vil blive skuffet, møde misundelse og blive snydt af dem i tror er Jeres venner
Kommer det på et tidspunkt faderligt fra ham – men hans øjne udstråler klart at han sgu' godt forstår vores projekt.
Vi kom naturligvis ikke ud af hans kontor med hænderne fulde af opgaver. Det havde vi heller ikke regnet med. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at der kommer et eller andet konkret ud af mødet. Nu ved han hvem vi er, hvad vi kan og ikke mindst hvad vi vil. Så når han en dag møder en virksomhed eller organistaion der er utrygge ved ikke at have lokal tilstædeværelse i dette ragnarok, kan han spille os på banen.
Og sker det mod forventning ikke er vores personlige udbytte af mødet, det hele værd. At gå rundt i ambassadens gange og nyde de helt suveræne portrætter, som Finn har taget af lokale farverige personer han har stødt på undervejs i hans diplomatiske karriere er en oplevelse. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den stolthed ambassadens nepalesiske ansatte må føle, når de til dagligt bliver betragtet af deres fattige men stolt landsmænd, der er ophøjet og indrammet til stolt kunst.
Jeg må vist æde mine fordomme om pindemadder, silkesnore, five 'O' Clock tea og receptioner i mig.
En god start på dagen og ugen.
Suveræn oplevelse og fantastisk beskrivelse. Ægte livsbekræftelse!!
SvarSlet