Flere billeder fra Tingstrups dagligdag

Så er jeg klar igen med et par billeder fra vores dagligdag. Kvaliteten er so, so - de er taget med mobilen. Men jeg kan forstå at kvalitet overhovedet ikke betyder noget - dem jeg hører fra vil allerhelst se billeder, og aller helst så dagligdags som overhovedet muligt, og aller, aller helst mens vi sidder på lokum.

Den første jeg møder hver morgen OG den sidste jeg siger go' nat til (bortset fra Annette) er vores livsfarlige vagthund Austin, som jeg konsekvent kalder for Santosh (navnet på vores gode ven og Nepals mediestjerne og reklamekomet - Kamthmandus svar på Gaute Høgh) - Er han ikke farlig?

Benzinhelvede
Ikke nok med at alle kæmper med elektriciteten - eller manglen på sammen. Strøm har vi i gennemsnit ca 8 timer i døgnet. Men nu kæmper vi også med manglen på benzin. Ikke at det påvirker os - vi har jo ikke bil. Men alle der er afhængige af eksempelvis deres computer og derfor har generatorer har nu problemer. Dels er det svært overhovedet at få benzin - og dels skal man bruge en helveds tid på køerne til benzinstationerne. Noget især de taxachafufførerne lider under... som her foran vores lokale brændstof pusher.

En lille snack på vejen hjem
Her er en overflod af lokale snack boder. Vores lokale står lige uden for døren... vores port er vist i baggrunden. Aner ikke hvad snacken hedder. Men den består af en blanding af ris, kartofler, løg, kickærter, ristede lincer, chili, hvidløg, løg og krydderier. Serveres i et aviskræmmerhus med et lille stykke karton (skeen( og koster 10 rupees (70 øre).

Helt uciviliseret er her ikke
Indrømmet - man forfalder hurtigt til at fokusere på alt det primitive og fattige på disse kanter. Men her er faktisk en lokal Champs Elysee. Her hedder den Durbar Marg - og hdet er her man finder de få internationale mærkevarebutikker. Faktisk kan man gøre et par fede indkøb. Og man finder faktisk også et par rigtig gode udendørs cafeer. Sherpas Mall er stedet hvar alle businessfolk mødes - og os, naturligvis. Vi har fast kontor her, med voress advokat. Om en måned åbnder den nye Lobster... Nepals første Seefood Restaurant. Vi skal naturligvis med til åbningen da det er ADFACTOR der står for reklamerne.
Her er Durbar Marg med Konge Paladset mod Nord

Her er Durbar Marg med rundkørslen mod syd


Ikke en by uden en bar a la Victor - her er så Sherpa Mall


STAY TUNED...

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Historien om J-Dagen

Det er jo i dag at Snebajeren sendes på gaden. Det er ikke rigtigt noget jeg går op i længere. Men begivenheden har jo nærmest fået væg-til-væg dækning i alle medierne, så det har været svært at undgå. Og så har jeg også fået et utal af henvendelser fra venner og tidligere kolleger, fordi det åbenbart tyder på at begrebet J-Dag vist bliver optaget i retskrivningsordbogen. De mener åbenbart at det er noget der har interesse for mig. Ser så til min store overraskelse på www.tv2.dk at Wibroe tager æren for J-Dagen. Men dette er vist ikke helt i overensstemmelse med sandheden. Han har jo ret i den forstand, at havde han ikke skabt det geniale og velkendte Blå/hvide juleunivers, der oprindeligt var en jule kampagne for Grøn Tuborg og som siden hen udviklede sig til Snebajeren – ja – så var der ingen J-dag i dag. Men J-dagen i sig selv, har han altså ingen aktier i! Snarer tvært imod. Mener at kunne huske at han faktisk svinede tiltaget til en sen nattetime på Palæ. Godt nok mente han vist...
Læs mere

Oktoberfest, familie, faglighed og forvirring.

Billede
Hvis du af og til tror jeg har knald i låget - så er det måske ikke helt ved siden af... Havde en underlig aften i går, hvor vi deltog i et møde omkring etableringen af et Dansk Hus i Kathmandu. Jeg følte mig i den grad malplaceret. Det virkede som om jeg var med til et selskab, hvor jeg hverken kendte folk, anledningen, værterne og programmet. Så mens snakken gik omkring incubatorer, businessplaner, regneark, rotary og røv og nøgler, forsvandt min hjerne til et helt andet sted. Snakken om at lave et hus for de få danskere, der kommer hertil alene for at lave forretning, velgørenhed osv., er lige så eksotisk og fjern som Julefrokost på Påskeøerne (hvordan fanden opstod dette billede). De er så få og deres fysiske behov så begrænset at tanken om at bruge penge og ressourcer på et hus ikke alene forekommer mig latterlig, den er også extravagant og uanstændig. At søge støtte og finansiering til kontorhold (som det vist endte med at alle kunne blive enige om) der er 100% kommercielt og sk...
Læs mere