Ting i Kathmandu Kraze

Kathmandu Kraze kender du det radioprogram?

Med garanti ikke – med mindre du altså tilfældigvis bor i Kathmandu, er mellem 17 og 25 og har en radio, der kan tune ind på 97.9 på FM båndet.

Vi bor som bekendt i Kathmandu – men er aldersmæssigt langt fra de 24 og en radio er noget vi kommer i nærheden af på tekniske museer. Er kanalen ikke på nettet eksistere den ikke i min verden.

Kathmandu Kraze er et af IMAGE FM’s flagskibe. Et radioprogram der er sat sammen over ingredienserne: gags, gossip og gang-i-den tilsat lige dele lokal rytmik og internationale bpm og leveret og præsenteret af d’herrer Chirag og Vivek.

I aftes var der ekstra gang-i-den. For første gang i programmets historie var der gæster i studiet – og gæsten var ingen ringere end overtegnede. MOIS!

Hvad fanden gør man ikke når ens gode ven med største naturlighed i stemmen pludseligt udslynger:

Thomas, why don’t you join us in the studio on Wedensday?

Et program man aldrig har hørt og som man ved, henvender sig til tyggegummi segmentet der sandsynligvis er en del yngre end ens egen søn?

Og hvad gør man når stemmen nonchalent afslutter:

… and bring som music.

… velvidende at ens musiksmag ligger planeter fra programmets normale musikprofil, der primært består hindi-bollywood-tunes i blandet lidt Michael Jackson, Britney Spears og Avril Lavigne.

MAN TROPPER OP – NATURLIGVIS GØR MAN DET!

Og man medbringer et par af de tracks, man tror passer til målgruppen OG som man samtidigt selv kan stå inde for.


IMAGE FM er Nepals første (og største) kommercielle radiostation. Kanalen er fra 23. Poush 2055 – dvs. at kanalen har små 10år på bagen.

Jeg har som bekendt ikke hørt kanalen. Men efter at dømme fra de aktiviteter kanalen står bag som eksempelvis den årlige og seriøse Image Awards – og efter at læst omtalen af kanalen flere steder i de nepalesiske medier, tror jeg at kanalen imagemæssigt ligger mellem Voice og P3. Har du en god netopkobling, kan kanalen høres på linket nedenfor.

Det helt centrale i vores lille snak var naturligvis musikken. I mine år i musik-branchen har jeg jo mødt en del kendte artister – selv for nepaleserne. Og musikken er jo altid godt stof, især hvis man kan namedroppe MLTR der jo er større end de fleste internationale artister.

Heldigvis kan hverken Vivek eller Chirag holde dem ud, så jeg slap for at blive hevet igennem Sleeping Child som jeg havde taget med til lejligheden.

Til gengæld kunne jeg diske op med Trentemøllers: Copenhagen/Tainted Love, The Raveonettes: Attack of the… og Jr./Snr.’s: Move your feet og som en af de mere cultagtige ting Brock Lander’s S.M.D.U. – Blur måtte folk for helvede da kende.

Jeg fik også lejlighed til at lufte min begejstring for Kathmandu, min manglende interesse for Himalaya og Mt. Everest og min undren over alle de unges interesse for at komme til US når alt drive og dynamik kommer fra Nepals naboer, Kina og Indien.

Chirag, der jo er multikunstner (musiker, forfatter og billedkunsner) tog heldigvis min interesse for (fin-)kulturen op, så jeg lige kunne lufte min turistpolitiske kæphest: Fokuser på People, Places and Products frem for Peaks and Pujas! Det vil trække folk til landet!

Programmet gik OK – jeg havde det i hvert tilfælde forrygende. Det virkede også som om både Chirag og Vivek hyggede sig. Ellers ville de vel ikke give mig en invitation live on air til at komme tilbage.

Hvad lytterne synes, må stå hen i det uvisse – jeg vil forsøge at up-loade programmet, så man selv kan vurdere.

På vejen hjem kunne jeg ikke lade være med at tænke på alle de fede ting jeg lavede med Eric på Voice i starten af 90’erne. Grøn Time var banebrydende gurilla marketing langt over grænsen for det tilladelige. Men det virkede og var sjovt… det var i hvert tilfælde sjovt, da det kørte og gik godt!

Overskrifterne i EB dagen før kick off om at VOICE NU LUKKER med fotos af Otto R. T på vej op i radionævnte, kunne jeg dog godt have undværet – jeg havde på det tidspunkt reklamematerialer ude for godt 1 mio. kr. og en begejstret styrke af ølchauffører og ditto konsulenter linet up til det helt store slag!

Men det er en helt anden – og langt fra kedelig – historie som jeg på et eller andet tidspunkt må få griflet ned.

Links:

Republica:

IMAGE 97.9 på nettet: