født 1962 med coke i røven.
Gift med Annette, far til Kasper, københavner med K, men foretrækker at være i Asien - allerhelst i Burma.
Flyttede til Kathmandu i 2009 hvor jeg kæmper daglige kampe med Government Offices, sprog og håbløs trafik. Men fantastisk gæstfrihed, humor, lækker mad, rig kultur med kunst, arkitektur og masser af musik gør livet til en fest.
Holder festen, ender vi med et lille og overtjekket B&B med Tea House og åbent kontor.
Sætter stor pris på arbejder, så længe det ikke keder mig - hvilket ting hurtigt kommer til. Er ambitiøs og stiller store krav til min omgivelser og især mig selv - går sjældent på kompromis, og endnu sjældnere op i penge. Ser meget op til Kasper - han har et kæmpe potentiale som han udnytter på sin egen helt specielle facon. Det er stort at få lov til at se ham udfolde sit liv - hvis jeg får lov til at inspirere lidt undervejs, kan jeg ikke ønske sig andet.
Min største inspirationskilde er Annette - min soulmate og livsledsagerske. Vi mødte hinanden for mange liv siden, holder sammen i dette liv og ikke mindst de mange kommende.
... og jeg samler på bits and pieces, fra det jeg synes, jeg kan bruge, men bruger det aldrig, fordi jeg altid glemmer, at jeg har gemt det sammen med med artikler, overskrifter, flyers, snap shots, posters, gamle biletter, anmeldelser og alt muligt andet - det ligger i bunker rundt omkring indtil det finder vej til en eller anden skuffe for til sidst at blive smidt ud når skuffen engang skal tømmes, fordi man flytter eller fordi skuffen skal bruges til underbukser, strømper eller måske bilag, kvitteringer, visitkort og andre vigtige forretningsdokumenter, der også på et eller andet tidspunkt ryger ad helvede til fordi det alligevel ikke er så vigtigt...
Alt det forsøger jeg at samle her - formatet giver mig forhåbentligt glæde om mange år... indtil da får jeg luft,
0 kommentarer:
Send en kommentar