Boris! - hvofor hører jeg først om dit fantastiske liv nu??


Hvem fanden interesserer sig for Mountains and Munks?

Tvivler på at legendariske Boris Lisanevich gjorde, da han besøgte Nepal i starten af haltredserne som en af de første vesterlændinge.

Det nærmeste han vist kom naturen, var jagten efter tigre, rhinos og andre eksotiske dyr i den nepalesiske jungle. Ellers tror jeg mest, at det var facinationen af de herlige mennesker, middelaldersamfundet og den eventyrlige arkitektur, der tiltrak ham og han dankse kone Inger.

Spekulerer på hvad helvede nepaleserne tænkte da Boris' armbevgælser, livslyst og fanden-i-voldskhed væltede ind over dette land der på det tidspunkt nærmest kan sammenlignes med et kapitel fra Alice in Wonderland. Et middelaldersamfund uden een eneste af de forudsætninger der var fundamentet for Boris formiddable succes fra Club 300 i Calcutta.

Alligevel - eller på trods af dette - gør han det igen. Han skaber ikke alene Asiens på det tidspunkt hotteste hotel for eventyrer, charlatanner og levefolk generelt: The Royal Hotel.

Han skaber også selv grundlaget for hotellets eksistens: Turismen.

Hertil skal lægges eksistensbetingelserne for Russisk Caviar, Champagne, Scotch & Soda (serveret samtidigt samme dag!) og helt almindelige garniturer som eksempelvis Jordær og blomkål.

Og hvis dette ikke var nok - et par kaotiske destillerier, et pat lige så kaotiske filmoptagelser, opfindelsen af det mobile luxus hotel, håbløs økonomi et par enkelte 'receptioner' (hvoraf den ene talte en parade med intet mindre end 376 elefanter) og grænseoverskridende imødekommenhed over for alt og alle hvis man skal tro Tiger for Breakfast. Hvis man efter at have læst denne - i øvrigt ufatteligt dårlgt skrevet bog - skulle tvivle på denne fantastiske livsnyders bedrifter, kan man også høre et udvalg af historier fra hans egen beskedne mund i dette enestående 45 min. interview fra 1961.

At han var en legende i sin egen tid bevises vel bedst af dette lige så enestående klip: Boris on Saturday Night Live 1977.. Den slags klip blev vel ikke lavet med ligegyldige personer :-)

Boris døde i 1985 og ligger begravet på Kathmandu’s British Cemetery - et sted jeg vist må tjekke ud en af de nærmeste dage.

Gu' ve' hvordan han var at være gifte med...hmm.

Kommentarer

  1. Jesper19. oktober 2009 kl. 10.08

    Det er så svært at være den første, så nu er det bare at gøre det bedre end Boris. Hver gang du er i tvivl om noget som helst, skal du blot tænke: Hvad ville Boris have gjort i mit sted?
    :-J

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Historien om J-Dagen

Det er jo i dag at Snebajeren sendes på gaden. Det er ikke rigtigt noget jeg går op i længere. Men begivenheden har jo nærmest fået væg-til-væg dækning i alle medierne, så det har været svært at undgå. Og så har jeg også fået et utal af henvendelser fra venner og tidligere kolleger, fordi det åbenbart tyder på at begrebet J-Dag vist bliver optaget i retskrivningsordbogen. De mener åbenbart at det er noget der har interesse for mig. Ser så til min store overraskelse på www.tv2.dk at Wibroe tager æren for J-Dagen. Men dette er vist ikke helt i overensstemmelse med sandheden. Han har jo ret i den forstand, at havde han ikke skabt det geniale og velkendte Blå/hvide juleunivers, der oprindeligt var en jule kampagne for Grøn Tuborg og som siden hen udviklede sig til Snebajeren – ja – så var der ingen J-dag i dag. Men J-dagen i sig selv, har han altså ingen aktier i! Snarer tvært imod. Mener at kunne huske at han faktisk svinede tiltaget til en sen nattetime på Palæ. Godt nok mente han vist...
Læs mere

Oktoberfest, familie, faglighed og forvirring.

Billede
Hvis du af og til tror jeg har knald i låget - så er det måske ikke helt ved siden af... Havde en underlig aften i går, hvor vi deltog i et møde omkring etableringen af et Dansk Hus i Kathmandu. Jeg følte mig i den grad malplaceret. Det virkede som om jeg var med til et selskab, hvor jeg hverken kendte folk, anledningen, værterne og programmet. Så mens snakken gik omkring incubatorer, businessplaner, regneark, rotary og røv og nøgler, forsvandt min hjerne til et helt andet sted. Snakken om at lave et hus for de få danskere, der kommer hertil alene for at lave forretning, velgørenhed osv., er lige så eksotisk og fjern som Julefrokost på Påskeøerne (hvordan fanden opstod dette billede). De er så få og deres fysiske behov så begrænset at tanken om at bruge penge og ressourcer på et hus ikke alene forekommer mig latterlig, den er også extravagant og uanstændig. At søge støtte og finansiering til kontorhold (som det vist endte med at alle kunne blive enige om) der er 100% kommercielt og sk...
Læs mere