Welcome back
Når jeg sidder og kigger tilbage på de forskellige skriblerier, kan jeg se at jeg har en tendens til at fremhæve alle de mest vanvittige ting, der adskiller nepal fra Danmark. Det kan give det indtryk, at jeg lidt forsøger at gøre grin med landet og befolkningen. Derfor har jeg besluttet mig for at fokusere lidt mere på alle de kvaliteter vi dagligt beriges med OG som er svært tilgængelige i Danmark. Om det lykkedes aner jeg ikke - det må tiden vise.
Men engang i mellem, er der ting, der er så vanvittige at jeg føler det som min pligt at få dem frem i lyset - og egentligt burde jeg skrive dem på engelsk i håb om at en eller anden, der har noget at skulle have sagt, kan få øjnene op og ændre tingene.
Forleden var vi vidne til en af disse situationer.
Vi har endnu ikke fået vores business visa. Men alt kører vist som det skal - så vi er naturligvis ca. en måned efter den tidsplan som Subash, vores advokat, lavede tilbage i marts.
En af konsekvenserne af denne forsinkelse er at vores nuværende visa udløb forleden og at vi derfor skulle have dem forlænget. Prisen for forlængelsen er 2 USD pr dag - og minimumsperioden er 2 uger. Så det kan hurtigt løbe op.
At få visa til Nepal er den letteste sag i verden. Hvis man gør det hjemme fra tager man til ambassaden i Hellerup, hvor der sidder en fyr og ordner det hele på 10-15 minutter.
Men de fleste får det ordnet ved ankomsten til Kathmandu Lufthavn. Det er et fantastisk syn at se den pengemaskine, der udruller sig, når 100-200 udlændinge alle sammen skal have visa på samme tid. Det tager her een person mindre end ét minut at ordne et visum og opkræve de 50 USD det koster. Der ryger visa for 5.000 - 10.000 USD gennem systemet på en lille halv time.
Tager man der imod til immigration office for at få en forlængelse - eller et helt nyt visum tager det hhv. 2 timer eller fra 2 timer til 2 dage. Men her er der til gengæld også 9 personer bag ekspeditionsskranken og mindst lige så mange på den anden side til at betjene os 5-6 'kunder' der var tilstede mens vi var der.
Det er vist den mest rendyrkede form for bureaukrati og tidsspilde jeg endnu har været vidne til i Nepal - hvilket jeg heller ikke undlod at gøre opmærksom på da vi blev bedt om at komme tilbage om et par timer.
Men engang i mellem, er der ting, der er så vanvittige at jeg føler det som min pligt at få dem frem i lyset - og egentligt burde jeg skrive dem på engelsk i håb om at en eller anden, der har noget at skulle have sagt, kan få øjnene op og ændre tingene.
Forleden var vi vidne til en af disse situationer.
Vi har endnu ikke fået vores business visa. Men alt kører vist som det skal - så vi er naturligvis ca. en måned efter den tidsplan som Subash, vores advokat, lavede tilbage i marts.
En af konsekvenserne af denne forsinkelse er at vores nuværende visa udløb forleden og at vi derfor skulle have dem forlænget. Prisen for forlængelsen er 2 USD pr dag - og minimumsperioden er 2 uger. Så det kan hurtigt løbe op.
At få visa til Nepal er den letteste sag i verden. Hvis man gør det hjemme fra tager man til ambassaden i Hellerup, hvor der sidder en fyr og ordner det hele på 10-15 minutter.
Men de fleste får det ordnet ved ankomsten til Kathmandu Lufthavn. Det er et fantastisk syn at se den pengemaskine, der udruller sig, når 100-200 udlændinge alle sammen skal have visa på samme tid. Det tager her een person mindre end ét minut at ordne et visum og opkræve de 50 USD det koster. Der ryger visa for 5.000 - 10.000 USD gennem systemet på en lille halv time.
Tager man der imod til immigration office for at få en forlængelse - eller et helt nyt visum tager det hhv. 2 timer eller fra 2 timer til 2 dage. Men her er der til gengæld også 9 personer bag ekspeditionsskranken og mindst lige så mange på den anden side til at betjene os 5-6 'kunder' der var tilstede mens vi var der.
Det er vist den mest rendyrkede form for bureaukrati og tidsspilde jeg endnu har været vidne til i Nepal - hvilket jeg heller ikke undlod at gøre opmærksom på da vi blev bedt om at komme tilbage om et par timer.
Kommentarer
Send en kommentar