Tre uger i Danmark!!!
Jeg har været væk et stykke tid - det er en kombination af manglende skrivelyst og angst for at lægge for meget irrelevant stof op som man bliver træt at at have liggende og som man derfor må fjerne efter et stykke tid. Det gider jeg nemlig ikke.
Og efter at have været tilbage i Kathmandu en uges tid er det forbavsende så hurtigt at ens efterkritik sletter de pix man i al iver tager, når man bliver angrebet af et anfald af begejstring.
Tog direkte fra Lufthavnen til Christians fest på Byens efter åbningen af hans helt forrygende udstilling på SMfK.
SE DEN FORHELVEDE HVIS I IKKE ALLEREDE HAR! OG HAR I - SÅ SE DEN IGEN!
Dagen efter stod på endnu en sceance i Lemmerz tegn. Åbningen af Fauerscous lille samling af CL's værkerhttp://www.blogger.com/img/blank.gif. Døbefonden er en af mine all time favourits i dens bizare skønhed! Fik stort set ikke et glimt af hovedpersonen der var totalt omringet venner og kunder. Derfor må vi tage til takke med en anden af mine all time favourits.
WARNING. What ever this man has in his pocket. DON'T EAT IT!!!
FINNE: Du skylder mig stadigvæk 500 kr.!!! Tag i stedet søde Cibo under armen og betal mig 500 Ruupees på Jazz Upstairs i Lazimpat .-)
Har du nogensinde fået 42 retter, der alle sammen tager afsæt i indmad?
Nåh ikke... det er ellers ærgeligt. Så ved du heller ikke hvordan man ser ud indvendigt efter indtagelsen.
Det gør jeg - og det er ikke noget kønt syn. Anledningen var Christian, Kviums, Carsten Jensens og Den Rødes kommende kogebogsværk, der kun handler om indmad fra kalven: Hjerter, nyrer, nosser, brisler, hjerne, mave, lever, tunge og halen.
Et must til alle HERRER når den - forhåbentligt inden så længe - kommer på gaden.
Og her er så rent undtagelsesvis et billede af ugens store stjerne - bare rolig, han var ikke så sund som han så ud til - men glad.
Ikke en sommer uden grill. Esben og Stines forrygende gård lagde rammer, regn og rogn til en herlig aften.
Pisse irriterende at ungerne bliver så store. Men nu varer det heldigvis ikke så længe før de selv kommer på besøg.
Jesper: du stiller vel et lille fly til rådighed:-)
Et andet must. Brunch på på Wilders. Og her er så dette indlægs eneste opgave. Den ene af personerne har lige været igennem et marathon i det københavnske natteliv - den anden skal løbe dagen efter. Hvem er hvem????
... åh de smukke unge mennesker, gid de længe leve må... og er hun ikke skøn (NEJ - jeg tænker ikke på Anita Ekberg i baggrunden. TÅBE!)
Dette billede kræver en forklaring - faktisk har vi det forrygende sjovt. Og vi er endnu på et stadie, hvor udsigten til al Claus' og Karens herlige mad endnu virker opløftende på humøret. I hvert tilfælde på mit - og Henrik er faktisk i topform. For han skal ikke køre hjem, og han har lige nydt en fattastisk trøffel risotto med champagne og hele svineriet, og vi er netop rykket ud i solen der er begyndt at kaste dens stimulerende stråler...
Og mere mad, og mere udendørs - denne gang på Tissevilles bedste terrasse. De to turtelduer bliver forkælet af os to turtelduer, med The Tingstrups Delievery Kitchen. En tradition er ved at tage form...
Der skal også være plads til de gamle. Også selvom de alligevel ikke er ældre end, at de gider tosse rundt med os yngre og ose rundt i Københavns glemte afkroge, æde på Strandmøllekroen og vade rundt på Kronborg. Keep on rockin'
Børn betyder ufatteligt meget for mig. Desværre har jeg ikke noget ordentligt pix af Esben og Stines nyudklækkede.
Til gengæld er her et forrygende eet af Milan
... og endnu et af min yndlingsniece Julie der her sidder og øver sig på sin nye rolle: Jeg-er-en-følsom-teenager-der-ikke-kan-klare-alle-de-voksne-og-hellere-vil-sidde-og-smsse-facebooke-tale-med-alle-veninderne-som-forstår-mig-fordi-de-selv-sidder-og-øver-sig-på-samme-rolle.
Jeg tænker bare: Godt dette er et overstået kapitel for mit vedkommende :-)
Midt i al virvarret havde vi tre forrygende dag i Bella Centret med Lakha og HH Dalai Lama. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor mange af de tilstedeværende under HH Dalai Lamas teachings der virkeligt fik noget ud af det og ikke bare kedede sig forfærdeligt. Os andre der efterhånden kender stoffet og HAR hørt ham og de andre store mestre tale om tomhed - vi har efterhånden så meget balast at vi kan pladseret belæringerne i en sammenhæng, uden at blive så forfærdeligt meget klogere. Omvendt er det altid en stor fornøjelse at vare i samme rum som HHDL
Meditation kan være mange ting - som f.eks. her i solen med en stor kold fadøl sammen med sin favorit bror.
Hvor er det dog på en og samme tid forfærdeligt og herligt, at ligegyldigt hvor jeg end befinder sig i denne by, altid møder folk jeg kender. Herligt fordi jeg - som her - kan få Rikke til at uddødeliggøre øjeblikket og give et kram, og forfærdeligt fordi det ikke altid er personer som Rikke jeg møder, jeg gider kramme.
Her må jeg lige stoppe og præsentere et hit.
Kaspers forrygende hotdogs med lammepølser fra Halallen i Blågårdsgade og hjemmelavet rødbede ketchup, ditto sennep (nej - den er ikke lavet på rødbeder) og super lækre nyristede og varme og sprøde løg. Bedre bliver det ganske enkelt ikke.
Og så tager vi lige et nærbillede, som vi lader stå et øjeblik.HERMAN OG NOMA GO HOME!!!
Her er det så jeg ikke ved om jeg skal grine eller græde - i øjeblikket hvor jeg stod i FØTEX og nærmest var ved at opgive mine indkøb (isterningeposer, salatposer, osteklinger, frø til urter og en masse andre ting man ikke lige kan få i Nepal) på grund af meter lange køer ved alle kasser - da jublede jeg, da jeg så de nyinstallerede selvbetjeningskasser. Jeg ved ikke om det er fordi folk har teknologiangste - men der var ikke et øje ved nogen af dem. Så jeg benyttede mig fluks af muligheden for at spare 15 minutters ventetid i dette rædselsfulde sted. Maskenerne var lige så lette at betjene som at klø sig i røven.
Efter at have været tilbage i Kathmandu en uges tid og hygget mig med at købe ind hos alle de lokale - er jeg knap så begejstret for opfindelsen. Omvendt er det jo bare en del af den uundgåelige udvikling.
Bagkanten for vores besøg var Anders og Majs bryllup. Vi kan næste ikke takke dem nok for deres gæstfrihed: det gælder både oasen på Nyvej (og Promenaden) og især den gamle mercer, der måtte være stand in for Annettes kære Golf der var stjålet og rippet til lejligheden.
KÆRE BEGGE: VI ELSKER JER!
Og hvem tror I så Kathrine, Viktor og Kirsten kigger efter... nej det er ikke os. For så kunne jeg jo ikke sidde med billedet her, VEL!
Men det kunne det altså godt have været. Sidste stop inden lufthavnen var gode, gammeldaws hotdogs med remo, rå og ristede løg, sennep, kethcup, det gule og goggeluggesalat. STORT
Og med dette billede af min sidste Grønne Tuborg i et stykke tid er, det så slut med skriblerier om København. Ikke et ord om besværlighederne med at komme tilbage og ikke et ord om vores bagage, der naturligvis ikke ankom sammen med os. Og ikke et ord om min cykel der blev stjålet vores sidste morgen i Kbh. Nu er vi i Kathmandu og nu drejer det sig om at komme tilbage igen.
Mon ikke der snart kommer et par finurlige små skriblerier fra dette underlige - men fantastiske land.
Og efter at have været tilbage i Kathmandu en uges tid er det forbavsende så hurtigt at ens efterkritik sletter de pix man i al iver tager, når man bliver angrebet af et anfald af begejstring.
Tog direkte fra Lufthavnen til Christians fest på Byens efter åbningen af hans helt forrygende udstilling på SMfK.
SE DEN FORHELVEDE HVIS I IKKE ALLEREDE HAR! OG HAR I - SÅ SE DEN IGEN!
Dagen efter stod på endnu en sceance i Lemmerz tegn. Åbningen af Fauerscous lille samling af CL's værkerhttp://www.blogger.com/img/blank.gif. Døbefonden er en af mine all time favourits i dens bizare skønhed! Fik stort set ikke et glimt af hovedpersonen der var totalt omringet venner og kunder. Derfor må vi tage til takke med en anden af mine all time favourits.
WARNING. What ever this man has in his pocket. DON'T EAT IT!!!
FINNE: Du skylder mig stadigvæk 500 kr.!!! Tag i stedet søde Cibo under armen og betal mig 500 Ruupees på Jazz Upstairs i Lazimpat .-)
Har du nogensinde fået 42 retter, der alle sammen tager afsæt i indmad?
Nåh ikke... det er ellers ærgeligt. Så ved du heller ikke hvordan man ser ud indvendigt efter indtagelsen.
Det gør jeg - og det er ikke noget kønt syn. Anledningen var Christian, Kviums, Carsten Jensens og Den Rødes kommende kogebogsværk, der kun handler om indmad fra kalven: Hjerter, nyrer, nosser, brisler, hjerne, mave, lever, tunge og halen.
Et must til alle HERRER når den - forhåbentligt inden så længe - kommer på gaden.
Og her er så rent undtagelsesvis et billede af ugens store stjerne - bare rolig, han var ikke så sund som han så ud til - men glad.
Ikke en sommer uden grill. Esben og Stines forrygende gård lagde rammer, regn og rogn til en herlig aften.
Pisse irriterende at ungerne bliver så store. Men nu varer det heldigvis ikke så længe før de selv kommer på besøg.
Jesper: du stiller vel et lille fly til rådighed:-)
Et andet must. Brunch på på Wilders. Og her er så dette indlægs eneste opgave. Den ene af personerne har lige været igennem et marathon i det københavnske natteliv - den anden skal løbe dagen efter. Hvem er hvem????
... åh de smukke unge mennesker, gid de længe leve må... og er hun ikke skøn (NEJ - jeg tænker ikke på Anita Ekberg i baggrunden. TÅBE!)
Dette billede kræver en forklaring - faktisk har vi det forrygende sjovt. Og vi er endnu på et stadie, hvor udsigten til al Claus' og Karens herlige mad endnu virker opløftende på humøret. I hvert tilfælde på mit - og Henrik er faktisk i topform. For han skal ikke køre hjem, og han har lige nydt en fattastisk trøffel risotto med champagne og hele svineriet, og vi er netop rykket ud i solen der er begyndt at kaste dens stimulerende stråler...
Og mere mad, og mere udendørs - denne gang på Tissevilles bedste terrasse. De to turtelduer bliver forkælet af os to turtelduer, med The Tingstrups Delievery Kitchen. En tradition er ved at tage form...
Der skal også være plads til de gamle. Også selvom de alligevel ikke er ældre end, at de gider tosse rundt med os yngre og ose rundt i Københavns glemte afkroge, æde på Strandmøllekroen og vade rundt på Kronborg. Keep on rockin'
Børn betyder ufatteligt meget for mig. Desværre har jeg ikke noget ordentligt pix af Esben og Stines nyudklækkede.
Til gengæld er her et forrygende eet af Milan
... og endnu et af min yndlingsniece Julie der her sidder og øver sig på sin nye rolle: Jeg-er-en-følsom-teenager-der-ikke-kan-klare-alle-de-voksne-og-hellere-vil-sidde-og-smsse-facebooke-tale-med-alle-veninderne-som-forstår-mig-fordi-de-selv-sidder-og-øver-sig-på-samme-rolle.
Jeg tænker bare: Godt dette er et overstået kapitel for mit vedkommende :-)
Midt i al virvarret havde vi tre forrygende dag i Bella Centret med Lakha og HH Dalai Lama. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor mange af de tilstedeværende under HH Dalai Lamas teachings der virkeligt fik noget ud af det og ikke bare kedede sig forfærdeligt. Os andre der efterhånden kender stoffet og HAR hørt ham og de andre store mestre tale om tomhed - vi har efterhånden så meget balast at vi kan pladseret belæringerne i en sammenhæng, uden at blive så forfærdeligt meget klogere. Omvendt er det altid en stor fornøjelse at vare i samme rum som HHDL
Meditation kan være mange ting - som f.eks. her i solen med en stor kold fadøl sammen med sin favorit bror.
Hvor er det dog på en og samme tid forfærdeligt og herligt, at ligegyldigt hvor jeg end befinder sig i denne by, altid møder folk jeg kender. Herligt fordi jeg - som her - kan få Rikke til at uddødeliggøre øjeblikket og give et kram, og forfærdeligt fordi det ikke altid er personer som Rikke jeg møder, jeg gider kramme.
Her må jeg lige stoppe og præsentere et hit.
Kaspers forrygende hotdogs med lammepølser fra Halallen i Blågårdsgade og hjemmelavet rødbede ketchup, ditto sennep (nej - den er ikke lavet på rødbeder) og super lækre nyristede og varme og sprøde løg. Bedre bliver det ganske enkelt ikke.
Og så tager vi lige et nærbillede, som vi lader stå et øjeblik.HERMAN OG NOMA GO HOME!!!
Her er det så jeg ikke ved om jeg skal grine eller græde - i øjeblikket hvor jeg stod i FØTEX og nærmest var ved at opgive mine indkøb (isterningeposer, salatposer, osteklinger, frø til urter og en masse andre ting man ikke lige kan få i Nepal) på grund af meter lange køer ved alle kasser - da jublede jeg, da jeg så de nyinstallerede selvbetjeningskasser. Jeg ved ikke om det er fordi folk har teknologiangste - men der var ikke et øje ved nogen af dem. Så jeg benyttede mig fluks af muligheden for at spare 15 minutters ventetid i dette rædselsfulde sted. Maskenerne var lige så lette at betjene som at klø sig i røven.
Efter at have været tilbage i Kathmandu en uges tid og hygget mig med at købe ind hos alle de lokale - er jeg knap så begejstret for opfindelsen. Omvendt er det jo bare en del af den uundgåelige udvikling.
Bagkanten for vores besøg var Anders og Majs bryllup. Vi kan næste ikke takke dem nok for deres gæstfrihed: det gælder både oasen på Nyvej (og Promenaden) og især den gamle mercer, der måtte være stand in for Annettes kære Golf der var stjålet og rippet til lejligheden.
KÆRE BEGGE: VI ELSKER JER!
Og hvem tror I så Kathrine, Viktor og Kirsten kigger efter... nej det er ikke os. For så kunne jeg jo ikke sidde med billedet her, VEL!
Men det kunne det altså godt have været. Sidste stop inden lufthavnen var gode, gammeldaws hotdogs med remo, rå og ristede løg, sennep, kethcup, det gule og goggeluggesalat. STORT
Og med dette billede af min sidste Grønne Tuborg i et stykke tid er, det så slut med skriblerier om København. Ikke et ord om besværlighederne med at komme tilbage og ikke et ord om vores bagage, der naturligvis ikke ankom sammen med os. Og ikke et ord om min cykel der blev stjålet vores sidste morgen i Kbh. Nu er vi i Kathmandu og nu drejer det sig om at komme tilbage igen.
Mon ikke der snart kommer et par finurlige små skriblerier fra dette underlige - men fantastiske land.
Kommentarer
Send en kommentar