Præsenterer: Chirag Bangdel

Chirag er pt Nepals hotteste billedkunster og forfatter. Eller bare 'artist' som han - krukke som han naturligvis er - helst vil kaldes. Hans værker har tidligere været udstillet i Europa og er netop på vej til Tyskland og US.

Hans forfatterskab tæller mere end 15 udgivelser og I går så hans seneste: Mist around the Stupa dagens lys. Det er en samling short stories og 44 haiku digte rigt illustreret af ham selv. 'Fødslen' fandt sted ved et lille arrangement på PIC (Public Information Center) - et super fedt bibliotek der overgår dansk standard. Her er rent, pænt. luftigt og et rigt udbud af blandet litteratur, magasiner og andet læsbart... det må jeg tjekke ud ved en anden lejlighed.

Chirag var naturligvis selv til stede. Det var er række Nepals største forfattere, professorer og andre kultur personligheder desværre også. De brugte nemlig alle sammen ufattelig lang tid på at overgå hinanden i selvfedme og at fortælle hvor fantastiske de selv er. Til stor irritation for.... nåh ja - Annette, mig selv og naturligvis Santos der fløj ud og ind ad døre med mobilen i hånden, mens resten af forsamlingen af nikkedukker sad og smilede og klappede i takt i glansen fra 'stjerne' - BVAAADR!

Ud over Chirag selv - der fattede sig i professionel korthed - fungerede var værten (tidligere Miss Nepal) faktisk den eneste der fungerede.

Til vores store overraskelse vidste Chriag at vi kom. Da vi var på vej ind for at se de værker der var udstillet til lejligheden, afbrød han sin fotooptagelse og kom hen og gav hånd: Oh, you must be Thomas. Vivek's friend - da blev jeg sgu' lidt overrasket. Samtidigt er det også lidt scarry at vores hudkulør giver os den opmærksomhed.



Vi skal mødes igen i dag - og det glæder jeg mg til. Glæder mig også til at få vores nye skilleri op på væggen - og naturligvis til at læse hans nye bog.

Sluttede dagen af med at invitere Subash, Santos, Vivek + et par andre på Bhumi Lounge og fejre vores største sejr i Nepal: Visaet. Det blev til et hav af bajere, super mad igen og en masse fuldemands snak.

Kommentarer

  1. Jesper27. juni 2009 kl. 05.56

    Det lyder som om I har fået godt gang i netværket. Fedt for jer, så I kan få en hverdag med fornakring!
    Jeg glæder mig!!

    SvarSlet
  2. Beata10. juli 2009 kl. 11.25

    Hi people in Denmark -
    glad you write about Chirag and the book. If anyone wants to read it, I am the publisher and I sit in Holland. The book costs Euro 12 and can be ordered via info@chautara.nl !!!
    Warmest greetings, Beata

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Historien om J-Dagen

Det er jo i dag at Snebajeren sendes på gaden. Det er ikke rigtigt noget jeg går op i længere. Men begivenheden har jo nærmest fået væg-til-væg dækning i alle medierne, så det har været svært at undgå. Og så har jeg også fået et utal af henvendelser fra venner og tidligere kolleger, fordi det åbenbart tyder på at begrebet J-Dag vist bliver optaget i retskrivningsordbogen. De mener åbenbart at det er noget der har interesse for mig. Ser så til min store overraskelse på www.tv2.dk at Wibroe tager æren for J-Dagen. Men dette er vist ikke helt i overensstemmelse med sandheden. Han har jo ret i den forstand, at havde han ikke skabt det geniale og velkendte Blå/hvide juleunivers, der oprindeligt var en jule kampagne for Grøn Tuborg og som siden hen udviklede sig til Snebajeren – ja – så var der ingen J-dag i dag. Men J-dagen i sig selv, har han altså ingen aktier i! Snarer tvært imod. Mener at kunne huske at han faktisk svinede tiltaget til en sen nattetime på Palæ. Godt nok mente han vist...
Læs mere

Oktoberfest, familie, faglighed og forvirring.

Billede
Hvis du af og til tror jeg har knald i låget - så er det måske ikke helt ved siden af... Havde en underlig aften i går, hvor vi deltog i et møde omkring etableringen af et Dansk Hus i Kathmandu. Jeg følte mig i den grad malplaceret. Det virkede som om jeg var med til et selskab, hvor jeg hverken kendte folk, anledningen, værterne og programmet. Så mens snakken gik omkring incubatorer, businessplaner, regneark, rotary og røv og nøgler, forsvandt min hjerne til et helt andet sted. Snakken om at lave et hus for de få danskere, der kommer hertil alene for at lave forretning, velgørenhed osv., er lige så eksotisk og fjern som Julefrokost på Påskeøerne (hvordan fanden opstod dette billede). De er så få og deres fysiske behov så begrænset at tanken om at bruge penge og ressourcer på et hus ikke alene forekommer mig latterlig, den er også extravagant og uanstændig. At søge støtte og finansiering til kontorhold (som det vist endte med at alle kunne blive enige om) der er 100% kommercielt og sk...
Læs mere