Jeg elsker dem...værtshusene

De bliver sjældnere og sjældnere - byens små oaser, vandingssteder, åndehuller, heller eller hvad man ellers kan kaldes disse lævn fra fortiden.

I virkeligheden er det fuldstændigt ligegyldigt hvilken etiket man sætter på dem - det fantastiske er jo netop at man ikke skal tænke på eller forholde sig til noget som helst når man sætter sig i en diskret krog og gemmer sig bag en kold Grøn Tuborg.
Værtshusene er de eneste steder hvor man kan sidde i ro og mag og lave absolut ingenting uden at tænke på noget som helst.

Spørger jeg Annette vælger hun helst Nick - altså når det ikke skal være Byens Kro. På Nick her er åndsniveauet, og ikke mindst indretningen langt over gennemsnittet.



Tag eksempelvis væggene - mere autentisk bliver det ikke - og når man nu godt kan li' malerier på væggene, hvor så ikke lave skillerier der angiver de sanitære forhold!

Pas godt på dem - disse mødesteder for os rastløse. De er en truet art!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Historien om J-Dagen

Det er jo i dag at Snebajeren sendes på gaden. Det er ikke rigtigt noget jeg går op i længere. Men begivenheden har jo nærmest fået væg-til-væg dækning i alle medierne, så det har været svært at undgå. Og så har jeg også fået et utal af henvendelser fra venner og tidligere kolleger, fordi det åbenbart tyder på at begrebet J-Dag vist bliver optaget i retskrivningsordbogen. De mener åbenbart at det er noget der har interesse for mig. Ser så til min store overraskelse på www.tv2.dk at Wibroe tager æren for J-Dagen. Men dette er vist ikke helt i overensstemmelse med sandheden. Han har jo ret i den forstand, at havde han ikke skabt det geniale og velkendte Blå/hvide juleunivers, der oprindeligt var en jule kampagne for Grøn Tuborg og som siden hen udviklede sig til Snebajeren – ja – så var der ingen J-dag i dag. Men J-dagen i sig selv, har han altså ingen aktier i! Snarer tvært imod. Mener at kunne huske at han faktisk svinede tiltaget til en sen nattetime på Palæ. Godt nok mente han vist...
Læs mere

Inger Lissanevitch: Asiens Karen Blixen

Billede
Inger's historie er ganske ennkelt forrygende. Har mødt hende et par gange - senest ved Margrethes fødselsdags reception på ambassaden. Hun er et omvandrende bevis på at man ikke tager skade af at bo 60 år i Kathmandu. Hun flyttede hertil da hun blev gift med den russiske balletdanser Boris Lissanevitch hvis liv er skildret i bestselleren Tiger for Breakfast , Inger fortalte selv lidt af hendes forrygende historie på Panorama på DR P1 forleden.
Læs mere