EVA STEEN CHRISTENSEN
We love U
Farmors tæppe var syntetisk, brunt, rødt og orange. Plettet og gennemhullet af cerutternes nedfaldne gløder. Det gik fra væg til væg og dækkede den brune krigslak, der var umulig at få af. Det hyggede. Og duftede af kaffe, brun sovs med kartofler, frosne gulerødder og Lykkehjulet.
Tæppet er flyttet til Charlottenborg, hvor genkendeligheden i bogstaveligste forstand blomstrer. Det fylder rummet ud, som et væg til væg tæppe sig hør og bør. Det er gennemskåret efter en skabelon, fem ens former der varierer i størrelse arrangeret om en midte. Formerne er samlet og syet sammen til en blomsterlignende krone.
I 60´ernes minimalisme opstod et princip, hvor værket konstrueres ved hjælp af et system af ensartede dele. Standardiserede moduler der gentages, som eksempelvis Donald Judds stålkasser eller Robert Smithsons mange "Mirror Displacement". Gentagelsen udstrækker værket og gør det uendeligt, da gentagelsen kun begrænses af rummet - placeringens begrænsninger. Minimalismens ståsted er et nulpunkt, og søgen i det konkrete. Repræsentationen som form blev erstattet af en nidkær undersøgelse af materiale og form - tingen i sig selv.
I Carpet Room gror smukke åkander eller urovækkende kødædende planter? Ensformigheden i skabelonen gør værket flydende, gentagelsesprincippet fungerer, så værket ekspanderer, flyder videre til næste rum, ligesom blomsterne må vokse eller i det mindste åbnes, for at afsløre deres eventyrlige eller psykotiske indhold. Det hele er meget malerisk, grænsende til illusionistisk. Men maleriet er gennemskåret, penetreret, og gulvet under tæppet, rummets nederste plan, er blottet for beskuelse - og det bryder illusionen, idet den konstitueres.
Farmors tæppe var syntetisk, brunt, rødt og orange. Plettet og gennemhullet af cerutternes nedfaldne gløder. Det gik fra væg til væg og dækkede den brune krigslak, der var umulig at få af. Det hyggede. Og duftede af kaffe, brun sovs med kartofler, frosne gulerødder og Lykkehjulet.
Tæppet er flyttet til Charlottenborg, hvor genkendeligheden i bogstaveligste forstand blomstrer. Det fylder rummet ud, som et væg til væg tæppe sig hør og bør. Det er gennemskåret efter en skabelon, fem ens former der varierer i størrelse arrangeret om en midte. Formerne er samlet og syet sammen til en blomsterlignende krone.
I 60´ernes minimalisme opstod et princip, hvor værket konstrueres ved hjælp af et system af ensartede dele. Standardiserede moduler der gentages, som eksempelvis Donald Judds stålkasser eller Robert Smithsons mange "Mirror Displacement". Gentagelsen udstrækker værket og gør det uendeligt, da gentagelsen kun begrænses af rummet - placeringens begrænsninger. Minimalismens ståsted er et nulpunkt, og søgen i det konkrete. Repræsentationen som form blev erstattet af en nidkær undersøgelse af materiale og form - tingen i sig selv.
I Carpet Room gror smukke åkander eller urovækkende kødædende planter? Ensformigheden i skabelonen gør værket flydende, gentagelsesprincippet fungerer, så værket ekspanderer, flyder videre til næste rum, ligesom blomsterne må vokse eller i det mindste åbnes, for at afsløre deres eventyrlige eller psykotiske indhold. Det hele er meget malerisk, grænsende til illusionistisk. Men maleriet er gennemskåret, penetreret, og gulvet under tæppet, rummets nederste plan, er blottet for beskuelse - og det bryder illusionen, idet den konstitueres.
(af: Anne Mette Birkvad – Rhymfaxe – 2004 )
http://www.evasteenchristensen.dk/
http://www.specta.dk/index.html
Kommentarer
Send en kommentar