Tingstrups Blog

... ham og hans kunst er jeg vild med. Begge spreder farverigt humør til ens univers. Men så må jeg jo tage til takke med lidt lokal kunst - det er nok heller ikke så ringe endda.

Annettes og min virkeligt gode ven førte sig frem i Berlingskes Nyhedsmagasin forleden - på den fede måde, naturligvis. De har fået samme most alle sammen – også topledelsen, siger erhvervspsykolog Suzan Stub fra Mannaz . Sammen med et team af internationale erhvervspsykologer var hun knyttet til udrulningen af lederudviklingsprogrammet, 360 graders profiler og de psykologiske test af personlige værdier og vurderinger - ved hjælp af bl.a. MBTI/Myers-Briggs Type Indicator – som var en både personlig og organisatorisk øjenåbner for ledelsen i Torm. ... læs resten af artiklen her: 23.10.09 BNY - Skibet Er Ladet Med Ledelse. SUZ STUB

Hvis du af og til tror jeg har knald i låget - så er det måske ikke helt ved siden af... Havde en underlig aften i går, hvor vi deltog i et møde omkring etableringen af et Dansk Hus i Kathmandu. Jeg følte mig i den grad malplaceret. Det virkede som om jeg var med til et selskab, hvor jeg hverken kendte folk, anledningen, værterne og programmet. Så mens snakken gik omkring incubatorer, businessplaner, regneark, rotary og røv og nøgler, forsvandt min hjerne til et helt andet sted. Snakken om at lave et hus for de få danskere, der kommer hertil alene for at lave forretning, velgørenhed osv., er lige så eksotisk og fjern som Julefrokost på Påskeøerne (hvordan fanden opstod dette billede). De er så få og deres fysiske behov så begrænset at tanken om at bruge penge og ressourcer på et hus ikke alene forekommer mig latterlig, den er også extravagant og uanstændig. At søge støtte og finansiering til kontorhold (som det vist endte med at alle kunne blive enige om) der er 100% kommercielt og sk...

Her er beviset - MS er særdeles aktive i Nepal og her været det i mange år. Hvem siger at man tager skade af velgørenhed?

Live It's Happening NOW

Social software i skyen (med diamanter)? Signal Digital A/S Shared via AddThis Hvor svært kan det være... Hvis du ikke forstår hvad Ronni skriver om - så ring til ham og køb hans hjælp. Hvornår har du sidst haft mulighed for at være en lille smule på forkant :-)

Foto: Jeppe Michael Jensen Her er et eksempel på en af de ting jeg savner ved at være her - langt væk fra København. Jeg elsker at følge med i hvad vores venner laver af sjove ting... og det er altså svært at følge med i slibrig sladder her . Under normale omstændigheder ville jeg på nuværende tidspunkt have læst Annettes debutroman og derfor være i stand til at sladre med. Men jeg må desværre nøjes med et forkølet uddrag på C&K FORLAG’s hjemmeside indtil en eller anden forbarmer sig og tager et eksemplar med ved førstkommende lejlighed. Det er især irriterende, når jeg ved, at der er tale om en nøgleroman fra forlagsbranchen - sandsynligvis i indre by, og sandsynligvis den del der har adresse i Vognmagergade (just a guess). Bogbranchen har på en eller anden måde altid undgået slibrig sladder... det er på tide, at der er nogen der stikker snuden ned i bogsuppedasen og uleverer alle dem, der har været med til at finansiere udgivelser der udleverer alle andre... Jens ...

Har nu efterhånden været så længe hjemme at oplevelserne fra vores just overståede tur til Ilam har bundfældet sig - eller i hvert tilfældet fået en form, som kan bearbejdes, og fordøjes. Billeder af de to livsstykker her giver min pen et lidt lysere og klarer kulør end de kulsorte noter der præger mine dagbogsnoter. Turen var på alle måder fantastisk - men også grænseoverskridende hård fordi vi igen pressede os selv for hårdt, på grund af alt for dårlig planlægning, urealistiske mål og oplevelsesbegærlighed og derfor løb ind i uheld på uheld sidst på dagen hvor energien var på nulpunktet. Alene tanken om at tage fra Kathmandu kl. 5 am om morgenen og regne med at man kan nå Ilam 2.200 moh nær den indiske grænse 800 km mod øst er KNALD I LÅGET. Især når man kører i et gammelt vrag af en SUZUKI GYPSIE fra 1988. Og i Nepal!!! Heldigvis havde vi Raj og Sirjana fra Cafeen og Kumari's mand med som passagerer, dvs at vi havde selskab, tolke, lokalkendskab og en 3. chauffør!!! De tre sku...

Kathmandu er på den anden ende - folk vælter rundt i gaver, indkøb, Tikkas og gedetstege... vi selv køber gaver og kager til vores land lords og deres didis, daddys, beis osv. Og der bliver drukket syg sprut og stresset rundt... Og mig som hader jul... Derfor er det super fedt at komme hjem til en invitation til Charlottes Neels kommende udstilling den 1. oktober hos BK Projects - straks er der andet at tænke på.... hvor fedt det er at fostre noget helt nyt som ingen har set før, hvor godt det er at der er nogen der tør sparke r**, hvor herligt er det også, når det så som i Charlottes tilfælde belønnes med anerkendelse og invitation til at komme med på parnasset som eksempelvis KE. Og så oven i købet sælge... Jeg glæder mig vildt på Charlottes vegne og er samtidigt dybt irriteret og trist over at gå glip af deres planlagte besøg hos os som jo skulle have været i næste uge. Og er irriteret over at jeg er irriteret over det... Any way... det råder vi bod på til næste år... C. KICK ASS

Har lige siddet og kigget de sidste ugers indlæg igennem. Der er sgu for meget tekst og for få billeder. Det vil jeg hermed råde bod på med en lille kavalkade med mobile shots fundet frem fra Tingstrups lomme. Vi starter lige med et enkelt motiv fra den forgangne monsun. Mere for ikke at glemme hvor vådt her var for bare et par uger siden hvor regnen væltede ned i stænger og efterlod Koteswor - et af de mest trafikkerede områder i Kathmandu - som en kæmpe sø, Her er et MEGET sjældent billede. Det sjældne består i, at jeg har så meget plads omkring mig, at det faktisk er muligt at tage telefonen frem, føre den op foran ansigtet OG tage et billede af Annette inde i Microen på vej til banken i Kanthipath Tro og religion er en helt naturlig del af nepalesernes hverdag. Derfor respekterer alle religioner hinanden og deltager på den mest naturlige måde i hinandens begivenheder. Som her hvor Smita og Michelle ofrer et-eller-andet i anledning af et-eller-andet- andet Det sjove er at hindu-...

Herlig dag og herlig nyhed. Dagen er sluttet med to meget positive oplevelser... mere om dem ved en anden lejlighed. Nyheden er at Lederne i dag har nomineret Jon til Årets Erhvervsleder 2009. Stem på Jon her - og giv ham mulighed for at komme i selskab med kapaciteter som Smedegaard, Dyremose, Mads Clausen m.fl. - det er sgu velfortjent. Håber at du vinder :-)

Er rykket udendørs – monsunen er nu for alvor overstået. Vejret er fantastisk. Især morgenerne med en let kølig brise, der frisker op på den fede måde. Det er varmt nok til, at jeg kan ligge i underbukser i hængekøjen hele natten. Har først sat mig til tasterne her kl 7 am, selvom jeg har været oppe side 5:30. Tiden har jeg brugt til moody thoughts . Ikke af den triste slags – mere af den voksne og følsomme slags. Det er naturligvis fordi jeg rundede de 47 år i går. Naturligvis er det da det! Og da det sker så sjældent, kan man vel ligeså godt benytte sig af lejligheden til at tænke over livet – eller den del af livet, man lige har gennemlevet. Eksempelvis dagen i går. Den er da til at overskue… det må den da være… ikk’? Tjaa… jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke. På det helt konkrete plan var dagen overskuelig nok. Vågnede til en forrygende morgen med masser af kærlighed og forkælelse fra Annette. Planer havde vi nemlig ingen af – min fødselsdag har bortset fra en enkelt undtagelse i 20...

Lørdagen var ugens højdepunkt, og overskygger det meste af det andet, vi har foretaget længe – i hvert tilfælde i min optik. En af årsagerne til at vi er i Nepal, er at vi vil involvere os i en eller anden form for charity. Men da hverken Annette eller jeg selv har nogen erfaringer på det område, må vi finde ud af hvor vi kan hjælpe – vi skal altså have lidt (en del) mere indsigt end det vi har nu. Indtil for et par uger siden har vi overhovedet ikke haft overskud til at begive os ud på det felt. Men nu har vi bilen og er ikke afhænging af andet end trafikken – som jo kan være alvorlig nok. Men vi er mobile. Derfor mailede jeg forleden til Kiki. Kiki har vi mødt et par gange – senest til Skt. Hans på Gamcha , hvor hun troppede op med 4 af hendes super søde kids. Dem har hun omkring 20 af, der bor i hendes Childrens Home 17 km syd for Lalitpur. Det var det børnehjem, vi længe har drømt om at besøge. Vi kunne sandsynligvis godt bare have taget der ud – men det forekom mig at Kiki på et ...

here comes Daddy's new Zappa-Mobile. Top tuned and fueled with more than 200 albums, ready to cruisin for burgers , with Ruben and The Jets , Bobby Brown and all our friends... Watch out Kathmandu: The Torture Never Stops ... it has only just begun. And to all you ignorants out there... let this posting be an oppertunety to disapear into the fantastic univers of Frank Zappa :

... der er ellers masser at skrive om efter vores weekend med Kiki's vidunderlige unger. De kommer nok snart ud.

Savner en aften i byen - en med lidt intellektuelle vitaminer. FLOT FLYER